Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

17/07/2022

Er det vold, hvis det gør ondt, når vi har sex?

Er det vold hvis jeg er sammen med min kæreste/flirt og vi har sex hvor jeg så sys det gør ond (meget) til sidst og han siger skal jeg stoppe og jeg ikke tør sige ja og bare siger nej da jeg er bange for han Blir sur….

Svar

Hej med dig!

Du spørger om det er vold, hvis du har sex med din kæreste. Det gør ondt og han spørger om du skal stoppe, men du tør ikke sige nej, fordi du er bange for at han bliver sur.

Nej, det er ikke seksuel vold.

Seksuel vold er hvis man udøver en seksuel handling overfor en anden, uden at den anden person har sagt at det her er okay.

I det her tilfælde, så spørger din kæreste undervejs om han skal stoppe og han "checker" på den måde, om du er okay.

Du har derfor alt ret til at sige stop, når det gør ondt! Det skal du derfor gøre næste gang.

Har du tænkt over, hvorfor du er bange for at han bliver sur? Bliver han tit sur? Er det generelt, at du er bange for hvordan han reagerer?

Det er ikke meningen at man skal have et forhold, hvor man er bange for hvordan ens kæreste reagerer. Tværtimod skal man kunne snakke åbent om tingene.

Jeg synes i skal få en god snak om, hvordan i kan have sex med hinanden på en måde, som i begge føler er rart.

Hvis du har brug for at snakke om det, så har vores chat åbent i næste uge.

Mvh Bryd Tavsheden