Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

22/08/2019

Truet med børnehjem

Hej, hvad skal man gøre hvis sine forældre turer en med at komme på børnehjem fordi man ikke gøre noget rigtig

Svar

Kære truede pige,

Tak fordi du skriver til os. Hvor er det godt, at du har tænkt over, at det selvfølgelig overhoved ikke er okay, når dine forældre truer med at sende dig på børnehjem, fordi du ikke gør tingene, som de gerne vil have det.

Dit brev er meget kort, så jeg ved ikke, hvad du mener med, at du ikke gør noget rigtigt. Om det handler om, at de har bedt dig om at gøre noget, og du gør det anderledes, end de gerne ville have det, eller om de mener, at du i det hele taget ikke kan finde ud af, at gøre rigtige ting. Om det handler om det ene eller det andet, eller måske noget helt tredje, er faktisk ligemeget. Jeg er sikker på, at du prøver at gøre tingene rigtigt, og det er meget voldsomt, at de reagere med at sige, at du ikke gør noget rigtigt. Det må være rigtig ubehageligt og hårdt at høre, og du er stærk, når du skriver herind og spørger ind til det.

Dine forældres trusler om at sende dig på børnehjem, er meget alvorlige. Det er en skræmmende tanke, at ens forældre vil sende en væk, og ligemeget hvad du har gjort eller ikke har gjort, så er det ikke okay at lave sådanne trusler. Jeg kan godt forstå det, hvis det gør dig bange og ked af det. Faktisk vil man kalde sådanne trusler for psykisk vold, fordi de er så alvorlige. Og det er slet ikke okay!

Du beder om råd til, hvad du kan gøre, og det bedste råd er, at ringe til os på tlf. 20 67 05 06 eller at skrive til vores chat. Både telefonen og chatten er åben fra mandag til fredag kl. 16-19.
Dit brev er meget kort, så jeg har svært ved at komme med råd uden at vide mere om, hvordan dine forældre ellers taler til dig og om jeres forhold generelt. Hvis du skriver eller ringer, så kan du snakke eller chatte med en rådgiver, som kan få lidt mere viden om truslerne og om hvordan dine forældre ellers behandler dig. Og så kan rådgiveren komme med nogle ideer til, hvad du kan gøre.

Jeg håber, at du har mod på, at skrive til chatten eller at ringe ind til os. Hvis du har brug for at snakke mere inden mandag, så må du meget gerne skrive endnu et brev her. Brevkassen er nemlig også åben i weekenden.

Mange hilsner,
Sofie