BREVKASSE

Pige

13

22/08/2019

De mobber mig

Mobning!
Jeg bliver mobbe næste vær dag af min parllel klasse, de mobber mig med, hvor tyk jeg er, grim, svag osv. Tænker ikke så meget over det i skolen men når jeg så kommer hjem tænker jeg over det og bliver ked af det. Jeg ville gerne tabe mig og gøre sådan jeg så ser tynder ud, men så præsser jeg mig, alt for hårdt og spiser ikke så meget som jeg burde, mine forældre synes det er mærkeligt jeg ikke spiser så meget mere, men kan ikke sige til dem jeg bliver mobbe for så ville de ikke gøre noget ved det, eller så bliver jeg den mest upopulære på hele årgangen(ps det er 3, 7 klasser) pleasse hjælp mig ved ikke hvad jeg skal gøre!

Kære du
Tak for dit brev. Jeg er ked af at læse at du bliver mobbet af elever i din parallelklasse, og at det gør at du prøver at tabe dig. Det er slet ikke i orden, at du bliver mobbet, og at du nu prøver at tabe dig ved ikke at spise, er usundt for dig og din krop og det må ikke være din løsning på deres drillerier.
Jeg kan sørme godt forstå at det gør dig ked af det. Er du blevet mobbet i mange år? Er det de samme elever der driller dig? Hjælper dem i din klasse dig?
Det er rigtig vigtigt at få stoppet mobberierne, fordi det kan have langstrakte konsekvenser for dig - også i dit senere liv. Det er slet ikke din skyld at du bliver mobbet! Derfor er det vigtigt, at du for fortalt en voksen om, hvad der foregår. Har du en god lærer? På alle skoler er der mobbepolitik, så din lærer skal og vil gøre noget ved det. Kunne du dele dine tanker og følelser med en god veninde, som kunne støtte dig, mens du snakkede med din lærer?
Du skriver at du ikke vil snakke med din mor og far om det, fordi de ikke vil gøre noget ved det. Når du skriver sådan, tænker jeg på, om det er fordi du før har oplevet at de ikke har hjulpet dig? Om det er fordi du ikke vil bekymre dem? Jeg tænker at du skal snakke med dem om det, fortælle dem om hvad der sker i skolen, at du er ked af det og at du derfor ikke spiser. Jeg tænker at dine forældre gerne vil hjælpe dig, men de har brug for at vide, hvad der sker i dit liv for at kunne gøre det. Måske I sammen kan gå til skolen? Måske du gerne vil skifte skole?
Jeg ved godt det ikke er nemt at skulle snakke med nogen om det, og du skriver at du er bange for at blive den mest upopulære på hele årgangen. Men du skal være glad og tryg ved at gå i skole, og ikke udholde drillerier i frygt. Måske viser det sig at flere bliver drillet, men at ingen har turde tage fat i det? Måske vil det være godt og nyttigt at skolen tager fat i det og får hjulpet jer alle sammen?
Vi er en brevkasse, der hjælper unge der er udsat for vold i nære relationer, så derfor ligger dit brev udenfor vores felt. Jeg svarer på det, fordi jeg synes at det er modigt at du skriver ind for at bede om hjælp. Det er vigtigt at du lader en voksen komme ind over og at du får sat ord på alt det du oplever. Jeg håber derfor at du vil snakke med nogen om det. Du kan også søge råd og vejledning hos girltalk.dk eller headspace.dk.

Jeg ønsker dig alt det bedste

Venlig hilsen
Kirstine