Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

20

Dato

29/07/2022

Min kæreste taler grimt til mig

cc. Jeg er en del yngre end ham og det har han ikke forståelse for. Han kalder mig doven, beskylder mig for at lyve og siger at det er et dårligt valg fra hans side at blive forelsket i mig. Hvad skal jeg gøre? Når han ikke er sur har vi det rigtig godt og snakker om fremtiden.

Svar

Kære 20 årig pige

Mange tak for dit brev. Du fortæller din kæreste taler grimt til dig. Han kalder dig doven, beskylder dig for at lyve og fortæller dig at det var et dårligt valg fra hans side af at blive forelsket i dig.
Det er bestemt ikke okay, at du bliver behandlet på den måde. Det kan være utrolig drænende at være i et forhold, hvor man ikke bliver behandlet ordentligt og kaldt grimme ting. Har du forsøgt at italesætte, at det gør dig ked af det, overfor ham? Hvis ja, hvordan reagere han på det?
Du er velkommen til at skrive til vores chat eller ringe ind, så vi kan hjælpe dig nærmere med dit dilemma.

Mvh.
Bryd Tavsheden.