Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

16

Dato

31/07/2022

De sidste måneder af vores forhold fik jeg konstant dødstrusler og hun både rev og slog.

Var sammen med en pige i et årstid de første 6 måneder var gode men hun fik problemer der hjemme og det lod hun gå ud over mig. de sidste måneder af vores forhold fik jeg konstant dødstrusler og hun både rev og slog. Jeg har været bange for at række ud da jeg føler jeg ikke har det der sociale net som dreng som piger har. Jeg føler enten vis jeg går frem og siger det er jeg en svag mand fordi jeg lod en kvinde gøre mig ondt. samttidig påvirker det mig stadig. Jeg glemmer aldrig de ord hun sagde "Jeg slår dig ihjel" eller "Hæng dig selv". I går blev det for meget og jeg hang ´mig var klar til at sige farvel til alt. jeg hang der i grenen i 5 sekunder og ja det er det eneste hvor jeg ikke har hørt hende skrige af mig inde i mit hovde. Jeg er virkelig påvirket af hendes vold hændelser og blir nødt til at række ud efter hjælp. Hvad gør jeg for at kunne leve med de ar hun har givet mig både fysisk og psykisk

Svar

Kære du.

Hvor er det godt at du skriver!

Jeg kan forstå, at du er et rigtigt svært sted lige nu og det kan jeg godt forstå!

Jeg vil gøre mit bedste for at besvare dit brev og give dig den hjælp, som du fortjener.

Du fortæller, at du har været sammen med en pige i et års tid. De første 6 måneder var gode, men så blev det skidt. Hun fik problemer derhjemme og det lod hun gå udover dig. Det gjorde hun ved at give dig dødstrusler og sige, at du bare skulle hænge dig selv.

Det lyder enormt hårdt at være i, det kan jeg godt forstå, at du synes er svært. For både piger og drenge, er det meget normalt, at kærestevold først opstår noget tid inde i forholdet. I starten er det rigtigt godt, men langsomt begynder man at opleve noget ubehageligt, som vokser. Det du beskriver, er det vi kalder psykisk vold, når der er trusler involveret.

Du fortæller videre, du har været bange for at række ud, da du føler at du er svag, hvis du som man har ladet en kvinde gøre dig ondt. Samtidig kan du ikke glemme de ord hun har sagt til dig.

Det er en utrolig svær konflikt du befinder dig i. Vi har et stort problem med et narrativ, hvor man som mand/dreng har svært ved at sige højt, at man bliver udsat for vold. Det, jeg kan fortælle dig, er at du ikke er alene. Vi snakker med rigtigt mange drenge, som kæmper med samme narrativ. Det er vigtigt, at vi får snakket om svaghed, på en anden måde. Når man oplever, at ens grænser bliver overskredet og man oplever noget ubehageligt, så er man ikke svag, hvis man søger hjælp. Man har ret til at søge hjælp - uanset om man er dreng eller pige. Jeg håber, at det giver mening for dig.

Du fortæller til sidst, at du er blevet så påvirket, at du har prøvet at tage dit eget liv. Det fortæller mig, at du har det rigtigt svært og har brug for noget hjælp.

Så hvad skal du gøre?

Det er sindssygt vigtigt, at du snakker med nogen om det her. Det skal være nogen som du klan føle dig tryg ved og kan stole på. Måske er der en god ven eller en i familien, som du tænker er god at snakke med?

Hvis ikke du føler, at du har nogen du kan snakke med, så vil vi rigtigt gerne hjælpe dig. Vi har noget der hedder et samtaleforløb. Her kan du få din egen rådgiver. Det er gratis og anonymt og du kan snakke med en mand, hvis du ønsker dette. Du skal blot ringe på 44 45 20 90 mellem kl 09-15.00.

Du skal vide, at vi er her for dig. Det er fuldstændigt ligegyldigt, at du er en dreng der oplever kærestevold. Det gør dig ikke svag eller gør dig mindre fortjent til at få hjælp. Det vil jeg gerne love dig. Håber vi hører fra dig.

Pas godt på dig selv!

Mvh Anders, Bryd Tavsheden