BREVKASSE

Pige

24

26/08/2019

Forhold med råberi.

Jeg har en kæreste som før har været voldelig overfor mig. Han gik i behandling og han slår ikke mere. Men når vi skændes så bliver han enorm hidsig og banker hånden ned i bordet mm. Vi har et barn sammen. I dag vågnede barnet og græd fordi han igen blev for hidsig. Jeg er helt grædefærdig. Jeg bad ham stoppe med at råbe men han råbte bare endnu højere. Efter 6 gange kom jeg selv til at råbe. Jeg råbte at han ikke skulle råbe og slå i bordet Pga vores barn. Jeg har mega dårlig samvittighed. Jeg har aldrig råbt foran mit barn. Jeg tog selv mig af mit barn og trøstede og forlod rummet, men der var det jo forsent. Jeg HAR jo råbt mens han sad hos mig.
Og hvad gør jeg med min kæreste? Han har afsluttet sit forløb i dialog mod vold og kommunen tør jeg ikke indvolvere..
jeg er også bange for at hvis jeg går fra ham så skal han jo have samvær og hvis han så råber, er jeg der ikke til at beskytte mit barn.
Han har aldrig slået vores barn, men skubbet en enkelt gang hvor det ikke var hårdt men hvor jeg måtte sige kraftigt fra.
Han siger at jeg jo også råbte så jeg er en dårlig mor ( fordi jeg sagde at hans råben skader)

Hvad skal jeg gøre nu?
Kan jeg få hjælp med mit råberi så det ikke sker igen?
Skal jeg gå fra ham og så håbe på det bedste i samvær?

Kære du
Tak for dit lange og beskrivende brev af dit forhold og dine tanker, samt den usikkerhed der også er tilstede.
Du skriver at din kæreste har været i et forløb hos ”Dialog mod vold”. Det er rigtig flot af jer begge, at I har taget det skridt, og dejligt at høre at det har ændret jeres forhold, til at din kæreste ikke udsætter dig for fysisk vold.
Du skriver at din kæreste råber så voldsomt at du bliver grædefærdig og at jeres barn vågner. Og du har helt ret i at det ikke er i orden. Og det er jo det vi kalder psykisk vold. Nu skriver du ikke om din kæreste også råbte da han udsatte dig for fysisk vold, eller om det er noget nyt. Det er flot at din kæreste tog imod hjælp fra DMV og flot at han har fjernet den fysiske vold, men den psykiske vold som du og din søn oplever er ikke i orden og skadelig for jer begge og for jer som familie.
Du skriver at hans kontakt til DMW er slut, men måske kan han kontakte dem igen, og bede om en opfølgning.??
Du skriver at du er ked af det fordi du følte dig presset til at råbe tilbage til din kæreste. Og det er ikke rart at du får overskredet din egen grænse, for hvordan du synes I skal være som familie.
Det er selvfølgelig aldrig godt at børn skal overvære høje skænderier, hidsig råben og skrigen enten rettet mod dem, eller mod dem de holder af. Det lyder til, at du selv er meget opmærksom på dette, og gør alt hvad du kan for at det ikke skal ske, og derfor er det svært for dig, når du ikke kan få din kæreste til at lade være med at råbe af jer. Din søn tager ikke skade af at han hørte dig råbe, men han kan blive påvirket af at vokse op med megen råben og uvenskab mellem forældre.
Du skriver i brevet, at du siger fra over for din kæreste og det er godt, at du stadig gør det.
Når din kæreste siger at du er en dårlig mor, fordi du råber, så tænker jeg at det er hans forsvar fordi han nok ved at det ikke var ok at råbe, som han gjorde.
Derfor tænker jeg på, om I kan snakke sammen en dag hvor der er ro og I har det godt sammen.
I kunne måske tale om hvordan I kan få hjælp til at få det sidste på plads, og tale om hvordan I ønsker at jeres søn skal vokse op og hvordan I ønsker at jeres forhold og familie skal være.
Måske har din kæreste haft en voldsom familie, og derfor blev han voldsom. Og jeg tænker at I begge vil have at jeres søn får en god opvækst. Så snakken kan handle om hvad råberi gør ved jeres familie? At du ikke ønsker et voldsomt forhold, og om hvilke ønsker din kæreste har om hvordan han vil være som far og kæreste.
Har du nogen som kan støtte dig, som ved hvad der sker, måske familie, venner eller kollegaer?
Du skriver også om en tvivl om du skal blive hos ham eller gå fra ham. Du skriver, at du er bange for det samvær der vil være og hvor du ikke kan beskytte dit barn.
Du har ret i at din kæreste vil få samvær, men hvor meget og hvor ofte afhænger både af jeres søns alder og hvad I bliver enige om. Du kan måske kontakte Mødrehjælpen. Tlf. 33458600. De har kontorer forskellige steder og de yder råd og vejledning, både telefonisk og ved personlig fremmøde. Det er anonymt.
Du kan evt. også kontakte Lev uden vold. Tlf 70203082, der er døgnåbent og de kan rådgive om en masse ting.
Du kan også kontakte os og fortælle at du skrev til brevkassen og at du blev anbefalet at ringe. Tlf. 20670506 i dagtimerne. Du kan så få en samtale med en af vores rådgivere.
Mange tanker til dig.
Herdis