Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

19/08/2022

Personer i min klasse taler grimt og nedladende til mig

Hej brydtavsheden jeg har skrevet her mange gange og det hjælper mig faktisk…
Idag vil jeg virkelig gerne tale om hvordan jeg har det på min skole… i min klasse er der nogen personer som kommentere på min krop og nedgøre andre ting om mig og kalder mig ubehagelige ting som fx: kost, idiot og Emo… min veninde har det på samme måde ig er bange for at jeg bliver skole allergisk og vil føre til depression nu når jeg har angst…

Svar

Hej pige på 13. Tak for dit brev.

Jeg er glad for at høre, at det har hjulpet dig at skrive med os. Det er virkelig sejt, at du rækker ud og deler det du har oplevet med os, så vi kan hjælpe dig!

Du skriver at både du og din veninde har oplevet, at nogle personer fra jeres klasse taler nedladende og kalder jer grimme ting. Du skriver at du er bange for, at du bliver skole-allergisk og at det vil føre til en depression, nu når du har angst.

Det lyder virkelig ikke som nogle rare oplevelser du og din veninde har haft i skolen! Jeg kan godt forstå, at du er bange for at blive skole-allergisk og når du i forvejen har angst, er det vigtigt, at der bliver gjort noget ved situationen så hurtigt som muligt. Jeg bliver nysgerrig på, om du og din veninde mon har talt med jeres lærer om det? Det kunne være en lærer som I er tryg ved og kender jeres klasse godt. Jeg er sikker på, at jeres lærer vil gøre noget ved situationen med det samme, for det er bestemt ikke i orden at tale sådan til andre! Hvis I ikke kan tale med jeres lærer vil jeg råde jer til at tale med jeres forældre om det, så de kan få gjort noget ved situationen i klassen.

Det er rigtig sejt og modigt af dig at du skriver herind og jeg håber meget på, at mit brev til dig kan hjælpe dig med, at få gjort noget ved det du oplever. Ellers er du meget velkommen til at skrive herind igen.

De bedste hilsner,

Bryd Tavsheden