Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

20/08/2022

Det går mig og min kusines søster på, at der ikke blev gjort noget ved voldtægten

Kære brydtavsheden, jeg vil først og fremmest sige tak for i har lavet denne hjemmeside så vi kan sige det højt! Det er bare så betydnings fuldt!
Idag vil jeg snakke om min søster (21 år) og min kusine (18 år) der er blevet udsat for voldtægt af vores egen fætter. Selvom det nu er mange år siden gør det stadig mig om min kusines 15 årige søster på.
Der det skete sagde min søster og min kusine det til vores mødre mig og min søsters Mor troede ikke på dem men min faster (min kusiners mor) troede på dem men der blev gjort intet ved det

Med venlig hilsen pige på 13

Svar

Hej pige på 13, tak for dit brev.

Hvor er det bare dejligt at høre, at det er betydningsfuldt for dig, at du kan skrive herind til os. Det gør mig rigtig glad at høre!

Du skriver, at din søster og kusine er blevet voldtaget af jeres fætter for mange år siden, og at det stadigvæk går dig og din kusines søster på. Du skriver også, at din søster og kusine har sagt det til deres mødre, men at du og din søsters mor ikke troede på dem, men at jeres faster gjorde. Dog blev der ikke gjort noget ved det.

Først vil jeg lige fortælle dig, at jeg synes, det er virkelig sejt, at du skriver herind og fortæller, hvad du har oplevet!

Ud fra hvad du skriver, kan jeg forstå, at der er en del tvivl om, hvorvidt voldtægten er sket eller ej. Du skriver, at det stadigvæk går dig og din kusines søster på, og det kan jeg sagtens forstå! Det er bestemt ikke rart, at der ikke er blevet gjort noget ved sådan en hændelse. Uanset om voldtægten har fundet sted eller ej, så er det ikke optimalt for nogen, at der ikke blev gjort noget ved det dengang, for en voldtægt er en voldsom oplevelse og/eller anklage. Sådan en episode bør man tale om og få løst med det samme. Så igen kan jeg sagtens forstå, at det stadigvæk går jer på!

Derfor vil jeg råde dig og din kusines søster til, at få talt med nogen om de følelser og tanker I sidder med i forhold til, at episoden stadigvæk går jer på. En som I er tryg ved. Eventuelt en lære på jeres skole? Det er nemlig ofte en rigtig god idé at få talt om det, der går en på!

Her i Bryd Tavsheden beskæftiger vi os med forskellige voldsformer og herunder seksuel vold, som voldtægt hører under. Så hvis du og din kusines søster har brug for nogen at tale med episoden om, så kan du/I altid ringe eller skrive ind til os. Vi har nemlig også en telefon (44452090), man kan ringe til fra mandag-torsdag og en chat, man kan skrive ind til fra mandag-fredag. Begge fra klokken 17-20. Vi vil rigtig gerne hjælpe både du og din kusines søster med at komme videre fra episoden, sådan så det ikke går jer på mere.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar! Jeg ønsker dig det bedste.

Kærlige hilsner fra,

Bryd Tavsheden.