Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

18

Dato

28/08/2019

Min kæreste bider mig

Min kæreste bider mig altid i tissemanden når jeg kommer inde i hende, er dette noget jeg burde finde mig i?
-en meget fortvivlet

Svar

Kære dreng på 18 år
Tak for dit brev. Jeg har fjernet dit navn, da vi er en anonym brevkasse.
Dit brev er ikke så langt, og jeg er i tvivl om, jeg læser det rigtigt. Det jeg forstår, ud fra det du har skrevet er, at din kæreste bider dig i din penis, efter hun har givet dig oralsex, og du er kommet i hendes mund? Måske er det en anden situation du beskriver, men lige meget hvad, så underskriver du dit brev med ordene meget fortvivlet, og derfor går jeg ikke ud fra, at det er noget du hverken nyder eller har lyst til. Du spørger endvidere, om det er noget du burde finde dig i? Det du beskriver, lyder rigtig ubehageligt, og når det gør dig fortvivlet, er det bestemt ikke i orden.
Du skriver ikke meget om jeres forhold generelt, men hvis du har det godt med din kæreste, og I ellers er i et velfungerende forhold, så kommer I længst ved at snakke sammen. Det jeg læser, er at du ikke bryder dig om det, og jeg vil derfor foreslå, at du fortæller din kæreste, hvordan det er for dig, når hun bider.
Jeg tænker at du skal skrive til sexlinien.dk, de har både telefonrådgivning og chat, og her kan du få vendt dine tanker med en rådgiver, inden du tager en snak med din kæreste? Måske er der mere i dit forhold, som går dig på, og som du ikke bryder dig om at skrive her i brevkassen, men gerne vil have vendt? Derfor er du også velkommen til at skrive til vores chat mandag-fredag 16-19, hvor vi kan høre mere om dit forhold, og hjælpe dig bedst muligt.

Jeg håber, at du for en god snak men din kæreste om, hvad I hver især synes er okay og ikke okay, når I har sex.

De bedste hilsner
Kirstine