Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

01/09/2022

Jeg får tæsk derhjemme

Jeg for tæsk der hjemme af min forældre og de siger jeg er en lille møg unge og de siger hvis de hade kvitteringen for mig hvile de ligge mig tilbage og jeg oplever seksuale krænkelser hver sag

Svar

Kære pige på 13

Du skriver, at du får tæsk derhjemme, bliver kaldt grimme ting og, at du oplever seksuelle krænkelser.
Det er meget bekymrende og det er så godt, at du har skrevet til os. Det du fortæller om er både meget usundt for dig at være i og det er faktisk også ulovligt.

Du fortæller ikke, om du har prøvet at tale med nogen. For eksempel fortalt det til en lærer eller en i din familie. Hvis du ikke har gjort det, vil jeg bede dig prøve at få det sagt til en voksen, som du har tillid til.

Hvis du har sagt de til en voksen og det ikke har ændret din situation, håber jeg, at du vil skrive eller ringe til os. Vi er ved chatten og på telefonen mandag til fredag kl. 17-20.

Det er så sejt, at du har skrevet ind til os og det er meget vigtigt, at du ikke stopper her.

De bedste hilsner

Lotte
Bryd Tavsheden