Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

06/09/2022

Pige på 15 år oplever vold med papfar

Hej, er en pige på 15. Jeg bor hos min mor og papfar. Jeg har et problem, her hjemme kan min far godt blive meget sur meget nemt. Han råber tit, kaster med ting og truer os. Jeg er begyndt på selvskade, fordi jeg ikke kan holde at være i det her mere. Når han råber op og bliver ved med at fortælle hvor dum og ligegyldig man er, så gør det ondt. Jeg hat prøvet at snakke med min mor om det, hun synes også det blevet værre men hun siger at det ikke er en mulighed at flytte væk fra ham. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, hjælp.

Svar

Hej, og tak fordi du skriver ind til os.

Du fortæller, at du bor hos din mor og din papfar, og at din far nemt kan blive meget sur. Du fortæller også, at han tit råber, kaster med ting og truer jer, hvilket har medført til, at du er begyndt på selvskade, da du ikke kan holde ud at være i det længere. Ligeledes fortæller du, at han bliver ved med at fortælle, hvor dum og ligegyldig du er når han råber, hvilket gør ondt. Du har prøvet at snakke med din mor omkring dette, hvor du fortæller at hun selv synes, at situationen er blevet værre, men at det ikke er muligt, at flytte fra ham.

Jeg vil gerne starte med at fortælle dig, at jeg synes det er stærkt af dig, at du skriver ind til os, og spørger om hjælp, da det ikke er okay, at du og din mor bliver behandlet på den måde af din papfar, som har medført til, at du er begyndt på selvskade.

Det bekymre mig at du er alene i den her situation, og at din mor ikke kan hjælpe dig. Det er meget vigtigt, at du finder en voksen, som du kan betro dig til, da du fortjener den bedste hjælp. Det kunne være et familiemedlem eller en skolelærer. Hvis det på nogen måde er svært for dig at få hjælp, så håbe jeg at du vil tage kontakt til os på chatten, eller på telefonen så hurtig som muligt. Chatten og telefonen er åben alle hverdage fra 17-20.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden