BREVKASSE

Pige

18

08/09/2022

Jeg bor i Nordjylland, of har en kæreste der bor på Nordsjælland. Vi ser ikke hinanden særligt tit.

Jeg bor i Nordjylland, of har en kæreste der bor på Nordsjælland. Vi ser ikke hinanden særligt tit. Jeg tror det var i sidste sidste uge hvor hans far far døde (de var meget tætte of det er den første han sådanne rigtigt har mistet). Jeg har selv en stor familie og ved hvad han går igennem, men som før sige rhan kunnet jeg ikke forstår ham; “ked af det, men du forstår det altså ikke”. Dey er ret svært at leve med, når jeg udemærket ved hvad han gennemgår. Så skulle vi se om vi kunne mødes. Jeg tjekkede kalenderen en weekend, og han blev sur over jeg ikke tjekkede den om mandagen. Han havde glæder sig sådanne til at komme herop. Så han blev sur over det. Men han kunne godt havde kommet herop, jeg skulle bare til Gymfesten om fredagen, så vi havde hele weekenden sammen! Så siger han at han ikke har tid før om LAAAANG tid of at jeg ikke kan komme med ril noget af det. Så siger jeg fint, hvad så med 30 min den her weekend, for der tager min familie til København for at besøge noget andet familie. I starten syntes han slet ikke jeg skulle vlre der den weekend fordi han skulle ud med sin familie og spise en aften, da jeg så nævnte at vi kunne mødes, blev han Sur over at vi ikke skulle mødes i længere end det korte besøg. Han bliver så også sur over at jeg ikke skriver mere med ham, og jeg prøver virkelig at opdatere ham, og gør det dobbelt så meget som han gør ved mig (det meste jeg får fra ham er brok omkring mig). Så bliver han sur over det, of svare ikke, eller stiller dumme spørgsmål for at gøre nar med mig, så jeg kan lære det firdobbelte af min egen medicin. Alt imens dette ved jeg at han elsker mig, og han bliver ved med at skrive at jeg skal huske at vi skal ringes ved i weekenden for at kunne planlægge næste besøg. Men når han skriver ting som “jeg er ikke sikker på at vi er er os” osv. så gør det det enormt svært at tro på. Men jeg prøver at virke glad og optimistisk som i “det er okey du er sur, det har du alverdens ret til, bare sig til når du bliver glad igen, så prøver jeg at fortsætte med hverdags snakken og måke få samtalen over på andre emner end at du syntes jeg stinker til altting”. Såhhh… Hvad gør jeg lige her!!?

Kære du

Mange tak for dit brev. Jeg kan høre at du har meget på hjerte. Du fortæller om din kæreste som har mistet sin farfar. Du fortæller at han bliver sur over at i ikke tilbringer nok tid sammen og at han føler at du ikke skriver nok til ham. Du fortæller dog at du virkelig prøver at opdatere ham på dit liv og at du føler at han gør nar af dig.

Ud fra dit brev, kan jeg forstå at der muligvis er problemer i kommunikationen mellem jer, hvilket leder til gnidninger i jeres forhold. Jeg tænker at det kunne være en ide, at i sætter jer og du får talt med ham om, det du synes er svært i jeres forhold. Jeg høre at du er frustreret, hvilket heller ikke er en rar følelse at gå med. Så derfor er det vigtigt at i kan italesætte problemerne på en konstruktiv måde. Når man bor langt væk fra hinanden, som i gør, så kan der desværre nemt opstå udfordringer i forholdet.

Hvis du føler at i ikke kan komme videre og ikke kan finde en løsning på jeres problemer, så burde du måske overveje om det er værd at forsætte forholdet. Det er vigtigt at man også passer på sig selv, og ikke er for ked af det og stresset i et forhold. Mest af alt, så følg din mavefornemmelse. Jeg ønsker dig det bedste, og håber i får det løst 🙂

Mvh. Bryd Tavsheden.