BREVKASSE

Pige

18

11/09/2022

Jeg mødte en dreng fra København i påskeferien, da jeg var ovre at besøge min veninde...

Jeg mødte en dreng fra København i påskeferien, da jeg var ovre at besøge min veninde. De går på samme gymnasie og er i samme vennegruppe. Hun introduceres os. Jeg er selv fra Jylland. Det udviklede sig til at vi blev dybt forelsket og kærester. Vi forsøgte at bruge så meget tid som muligt sammen. Det lykkes os at være sammen næsten hver anden weekend op til sommerferien. I sommerferien havde jeg dsv fået mange vagter på mit arbejde, men alligevel sås vi meget. Han var ved hjemme ved mig mens jeg arbejde. På den måde kunne vi tilbringe så meget tid som det var muligt. Han var også med mig og min familie i sommerhus. Hele sommer var så hyggeligt og jeg kunne slet ik forestille mig at gå tilbage til en verden uden ham i. Dog har vi ofte været i skænderier. Han havde lidt en tendens til at provokere mig med vilje, trods jeg havde sagt det var ubehageligt. Vores forhold har været meget op og ned. Det ene øjeblik føltes det som om jeg svævede på lyserøde skyer og alt var perfekt. Vi snakkede tit om fremtiden sammen, og det næste sekund kunne det skifte til at jeg blev så ked af det og følte jeg var helt nede i kulkælderen og ikke kunne trække vejret. Da vi nærmede os afslutningen på sommerferien, begyndte vi begge at blive bange for, hvordan det ville komme til at blive. Vi vidste at vi begge elskede hinanden utroligt højt, men at det også ville blive lidt af en udfordring, da det er vores sidste år begge to på gymnasie og der derfor vil komme en masse ting som vi skulle.
Første weekend efter vi var startede skulle jeg til en personalefest, som han vidste der betød meget for mig. Alligevel forslog han at han kunne komme den weekend. Jeg ville jo gerne se ham, sø jeg sagde at han gerne måtte komme, men jeg skulle til det lørdag aften. Først gik han med til det og bestilte billetter. Senere hen begyndte han at opstille krav til, hvordan det så skulle forløbe sig. Først skulle jeg direkte hjem, næst skulle jeg ikke drikke så meget, næste ville han have at jeg selv tog bilen derud, så jeg kunne køre hjem efter. Han ville sikre sig at jeg ik drak og ikke kunne lave noget sammen om søndagen. Han var vel vidne om at jeg havde en aftale med en veninde inden om at vi skulle drikke lidt og følges derud sammen. Men hvis han skulle komme skulle jeg opfylde hans “betingelser”. Jeg var utrolig ked af at det skulle blive enten eller, da jeg havde glædet mig så meget til den lørdag, men samtidig rigtig gerne også ville se ham. Han begyndte at snakke om noget fredag han gerne ville og brugte det, at han ‘ofrede’ det for vi kunne være sammen og han fortrød ik hvorfor jeg ik ofrede det jeg gerne ville for ham. Som jeg ser det skal man ikke kræve den anden at ofre ting man virkelig gerne ville, men derimod støtte op om hinanden istedet for. Skænderiet udviklede sig. (Det foregår hele ugen op til weekenden). Der kom flere ting i. Han begyndte at sige jeg ikke viste nok intiativ og det kun var ham, som deltog i forholdet, hvilket jeg ikke var enig i. Det vsr klart vi havde en forskellig opfattelse af hvor tir det var realistisk at se hinanden. Han krævede at det minimum var hveranden weekend, hvilket jeg havde svært ved at få til at passe. Vi havde begge mange ting at se til udover. Han spillede meget fodbold og jeg ha de meget arbejde. Plus vi begge har meget skulle og venner som også skal passe ind. Det svært når han synes vi skal ofre alt for hinanden, hvor jeg ikke vil isolere mig fra omverden og miste alle andre omkring mig mens. Jeg synes det vigtig at der skal være plads til det hele. Hele ugen skændtes vi hver dag, jeg græd flere gange dagligt. Den ige var så forfærdelig. Jeg savnede bare alle vores gode stunder, vi havde haft hele sommeren. Det endte med at han droppede hans ting fredag og kom i weekenden. Vi snakkede frem og tilbage. Fredag aftalte vi det måske var for det bedste vi stoppede det, fordi vi bar kørt så langt ud. Problemet var bare at ingen af os havde mistet nogen som helst følelser. Vi elskede stadig hinanden ufatteligt meget. Gennem weekenden skiftes vi til at trække i land og fortryde at vi skulle stoppe det. Vi havde en så god weekend trods omstændighederne. Jeg vi så tætte, jeg kunne virkelig mærke ham. Han lukkede mig fuldstændig ind og vi græd så meget sammen og snakkede om minder og det hele. Søndag inden han skulle hjem, aftalte vi at vi vil slog op, men snakke onsdag så vi lige kunne mærke efter om det var det rigtige. Han skrev til mig tirsdag, hvor det endte med at vi snakkede. Han fortalte at han ikke havde kunne tænke på andet og at vi blev nødt til at få det til at fungere, hvor jeg stadig var i tvivl. Jeg følte at den sidste periode havde han vist sig st være kontrolerende og jeg frygtede så meget at vi var kørt for langt ud og at vi ville falde tilbage og ikke kunne komme over skænderierne. Hele langdistancen gjorde det bare så svært. Vi stoppede det, dog et par timer efter blev han ved med at skrive til mig, at han ikke kunne give slip og det skulle fungere. Han elskede mig alt for meget. Vi snakkede igen om aftenen, hvor han fortalte om en plan han havde lavet, hvornår og hvordan det kunne fungere. Jeg sagde jeg ville sove på den. Mit hoved var helt fyldt op. Jeg var så i tvivl. Mit hjerte og hjerne var slet ik enige. Jeg ville ønske det hele bare kunne være perfekt. Det føltes som om vi hjerte blev revet ud og fuldstændig knust. Vi snakkede dagen efter. Det føltes som om der var noget som holdte mig tilbage. Jeg ville for alt i verden gerne have det til at fungere, men jeg kunne ikke. I stedet for at vise smerte, blev han sur på mig. Han begyndte at sige, hvorfor jeg ik bare indrømmede, at jeg havde mister følelserne for ham. Tværtimod var det, det som gjorde det endnu hårdere. For det var på ingen måde tilfældet. Jeg havde snakket med mange og flere sagde at det ik virkede helt sundt og min mor spurgte mig og jeg selv synes jeg var mest glad eller ked af det i forholdet. Og det var det svære spørgsmål. For det var så intens og turbulent. Vi slog op og han fjernede mig fra alle medier mens vi snakkede. Da vi havde lagt på, var jeg fuldstændig knust. Jeg har aldrig grædt så meget i mit liv. Nu er der gået tre uger og jeg har stadig svært ved at tænke på andet. Han er hele tiden i mit hoved. Jeg har det sp svært ved at vi sluttede det dårligt af. Jeg føler lidt jeg har brug for at skrive til ham og høre hvordan han har det. Måske det kunne hjælpe med at komme videre, på den anden side er jeg bange for at falde i igen. For jeg elsker ham stadig utrolig meget og er stadig meget ked af det. Så jeg ved ikke hvad der er det rigtige at gøre. Det hele gør bare så ondt.
Mvh en meget tvivlsom pige, der har brug for et godt råd.

Kære du

Mange tak for dit brev. Du fortæller at du mødte en fyr i påskeferien, som du blev dybt forelsket i og at i endte med at blive kærester. Herunder fortæller du at det har været turbulent, med mange uenigheder mellem jer. Du elsker ham stadig, men at han er kontrollerende og du er bange for at blive isoleret fra dine venner og familie. I har slået op, men du er meget i tvivl om det er det rigtige. Desuden har flere sagt at de ikke synes at det er et sundt forhold, og nu søger du råd, til hvad du skal gøre.

Jeg kan sagtens forstå, at det er en svært situation at stå i. At forlade den man elsker kan gøre rigtig ondt. Dog er det ikke meningen, at et forhold skal gøre dig så ked af det og være en forhindring for dig ift. dit øvrige liv. At du fortæller at han er kontrollerende og at han kræver at tingene skal opfylde hans betingelser, kan signalere at forholdet allerede var på vej i den forkerte retning. Det er vigtigt at have forståelse for hinanden og gå på kompromis, hvor begge parter er enige. Selvom du er rigtig knust, så er det vigtigt at du lytter til dig mavefornemmelse. Hvis du så valgte at komme sammen med ham igen, så er risikoen for de samme skænderier og udfordringer højst sandsynligt de samme. Jeg foreslår at du giver dig selv tid til at være ked af det, men at du efterfølgende husker dig selv på, at du bliver nød til at tænke på dit eget bedste. Og at dit eget bedste muligvis er uden ham. Jeg håber at du kunne bruge ovenstående råd, ellers er du mere end velkommen til at ringe eller skrive til os på chatten 🙂

Mvh. Bryd Tavsheden.