Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

19

Dato

11/09/2022

Jeg ved ikke hvordan jeg kan få ham til at se alle de gode ting ved vores forhold og se hvordan vi kan komme videre sammen?

Hej
Min kæreste og jeg har været sammen i 1 år, under vores forhold har vi slået op mange gange fordi vi bliver bange og bakker ud af diskutioner for hurtigt. Det er en helt anden form for kærlighed end jeg har prøvet før. Vi har de seneste 2 måneder haft problemer med at vi skændes over mange små ting hele tiden, hvilket har gjort at vi begge er blevet udkørt og trætte. Vi har været vandt til ag være sammen omkring 5 dage om ugen, og er derfor blevet mere end enhed end to individuelle mennesker. Derfor besluttede vi os for at det var slutningen på forholdet, men vi har begge tænkt meget, og jeg er kommet frem til at vores kommunikation sejler, men jeg elsker ham, som i jeg elsker hele ham, både det gode og mindre gode, han får mig til at føle mig hjemme og er den eneste der kan få mig til at være 1000% rolig i alle celler af min krop, jeg har aldrig grint, grædt, eller været så komfortabel med nogen anden i mit liv før, så hvad gør jeg nu? Jeg ved ikke om det er for sent? Skal vi være sammen eller ej? Jeg vil virkelig godt være sammen med ham, men jeg ved ikke hvordan jeg kan få ham til at se alle de gode ting ved vores forhold og se hvordan vi kan komme videre sammen? Please hjælp

Svar

Kære du.

Hvor er det godt at du skriver ind og spørger til råds.

Du fortæller, at i har været kærester i 1 år, men at i har slået op mange gange, fordi i blev bange. Jeg tænker du mener, at i blev bange for at få sårede følelser, og at det var derfor i har gået fra hinanden så mange gange. Efter jeres sidste brud, hvor i har tænkt rigtig meget over det, så fortæller du, at du virkelig gerne vil have ham tilbage og arbejde på jeres kommunikation og hvad der ellers måtte være svært.

Kærlighed kan både være kompliceret og utroligt dejligt, så jeg håber det lykkedes for jer. Det lyder som om, at i har noget at arbejde med og at du også er villig til at gøre det nødvendige arbejde i parforholdet, hvilket er rigtig godt. Det er meget normalt at man skal øve sig på, hvordan man får et parforhold til at fungere. Det er der mange både unge og gamle der øver sig på. Hvis begge parter er villig til at gøre arbejdet, så er der ofte håb.

Jeg ønsker jer alt godt og det kunne være dejligt, hvis i finder sammen igen. Men jeg tænker at der er andre rådgivningstjenester der er meget bedre til at hjælpe omkring den slags end vi er i Bryd Tavsheden. I Bryd Tavsheden ved vi en masse om vold, men der er andre rådgivningstjenester der ved en masse om parforhold og kærlighedsproblemer. Prøv at kontakt GirlTalk eller Sexlinien. Her er linkene til deres hjemmeside: https://www.girltalk.dk/ og https://www.sexlinien.dk/ . De ved en masse omkring kærlighed og parforhold, og begge steder har chatrådgivning. Selvom Sexlinien hedder noget med sex, så ved de også en masse om følelser og relationer i kærlighedsforhold.

Jeg håber du får den hjælp og rådgivning du søger. Jeg håber det bedste for jer 🙂

Venlig hilsen, Bryd Tavsheden.