Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

12

Dato

13/09/2022

Har ADD og angst folk bliver ved med at kalde mig et problem barn.

Har ADD og angst folk bliver ved med at kalde mig et problem barn og mobber med min angst og ADD

Svar

Kære du,

Mange tak for dit brev. Du fortæller at folk kalder dig et problembarn og mobber dig, grundet din ADD og angst.
Jeg vil først og fremmest sige, at det ikke er okay at du bliver udsat for mobning. Dine diagnoser gør dig ikke til et "problembarn". Du er lige så meget værd som alle andre, og du fortjener at blive behandlet ordentligt.
Herunder er jeg lidt nysgerrig på, hvor denne mobning foregår? Hvis dette foregår i klassen, så synes jeg det er en rigtig god ide at få talt med din lærer om det. Det kan måske være lidt svært, at snakke med en voksen om det. Dog er det vigtigt at du ikke går rundt og er ked af det, så det er bedst at der bliver sat en stopper for mobningen.
Hvis du har brug for at snakke lidt nærmere om det, så er du mere end velkommen til at ringe eller skrive ind til vores chat 🙂

Mvh. Bryd Tavsheden.