Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

13/09/2022

Jeg føler mig alene og ekskluderet.

Hejsa.
Jeg føler mig som luft. Jeg er inkluderet i alt omkring mig og er en del af mine veninder men alligevel føler jeg mig alene og ekskluderet og at jeg bare er der fordi de føler det som tvang. Går denne følelse over eller tænker jeg bare for meget?

Svar

Kære du

Mange tak for dit brev, hvor det godt at du skriver ind! Du fortæller at du føler dig som luft. Du fortæller at du bliver inkluderet i alt omkring dig, men at du samtidig føler dig alene og ekskluderet. Du spørger om denne følelse går over eller om du bare tænker for meget.

Jeg vil lige starte med at sige, at det bestemt ikke er en usædvanlig følelse at gå rundt med. Der er flere end vi tror, som har oplevet at føle sig ensom blandt andre. Det er nemlig rigtig vigtigt at du får snakket ud om det, så du ikke går rundt og holder det inde for dig selv. Herunder spørger du om du muligvis overtænker og om følelsen går væk. For nogles vedkommende, kan følelsen gå væk, men det er selvfølgelig individuelt. Hvis dine veninder bevidst ekskludere dig, så giver det mening, hvis følelsen ikke bare går væk af sig selv. Ellers synes jeg at du skal mærke efter og se om følelsen fortsætter i længere tid. Hvis det er tilfældet, så kunne der være bagvedlæggende årsager til at du går rundt og har det sådan. Du er i hvert fald mere end velkommen til at skrive ind til os eller ringe ind, hvis dette er noget du har lyst til at tale nærmere om.

Mvh. Bryd Tavsheden.