Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

20

Dato

29/09/2022

Hvad må en lærer gøre?

Hej
Hvad må en lære gøre at fysiske ting, jeg blev ikke slået eller misbrugt, jeg blev bare skubbet i ryggen og taget hårdt fat i armen; uden at jeg havde fremprovokeret noget. Jeg blev også nedgjorde at en lære foran hele klassen og ekskluderet fra fællesskabet, fordi lærerne truede mig. Jeg husker at jeg en dag sad i vinduet og kiggede ned i skolegården og holdte øje med hvor alle lærerne var
Jeg ved ikke om det gav nogen mening det her. Jeg ville bare spørge om det overhovedet er vold, noget af det, og om det bare er mig det var/er pivet
Hilsen et ødelagt menneske

Svar

Hej du

Mange tak for din besked!
Du fortæller, at du har oplevet, at din lærer tager hårdt fat i din arm og skubber dig i ryggen. Du beskriver, hvordan du har følt dig nedgjort og ekskluderet fra fællesskabet på baggrund af trusler fra din lærer. Det har resulteret i at du har siddet og holdt øje med hvor alle lærerne var henne.

Først og fremmest vil jeg sige, at det du har oplevet med at blive skubbet, taget fat i og nedgjort bestemt ikke lyder rart, og i den forbindelse er det godt du søger råd.

Det lyder til at dig og din lærer ikke har et så godt forhold, hvilket er vigtigt for at man trives godt i skolen. Jeg bliver nysgerrig på, om det er noget du har givet udtryk for overfor din lærer? Måske det ville hjælpe på jeres forhold? Hvis det ikke er noget du kan se for dig eller har prøvet, kan det være en ide at inddrage nogle andre fra skolen. Måske en trivselsvejleder eller elevrepræsentant?

Det kan måske også være en ide at spørge nogle af dine klassekammerater om, hvordan de oplevede situationen udefra? Sommetider kan det være rart at se situationen udefra.

Jeg har brug for flere informationer om din situation, for at kunne sige om du har været udsat for vold. Det lyder dog virkelig ikke rart det du har oplevet, så det skal vi have gjort noget ved!

Vores chat har åben man-fre kl. 17-20, og vores telefon har åben man-fre i samme tidsrum. Vi vil rigtig gerne tale med dig om dine oplevelser, og du er fuldstændig anonym.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar og håber at høre fra dig igen 🙂

Mvh
Bryd Tavsheden