Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

24

Dato

09/09/2019

Hun bliver slået, sparket til, terroriseret psykisk og meget mere.

Jeg har en veninde som er 24 år og har levet i et voldeligt forhold både fysisk og psykisk. I fire år har hun levet i frygt, hun bliver slået, sparket til, terroriseret psykisk og meget mere. Nu vi på vej til at få hende væk, men hun får snart et sammenbrud, han er begyndt at gøre hende ondt mens hun sover, hun frygter at gå fra ham, men vil gerne. Hvad gøre vi? Hvad kan vi gøre? Fordi hvis jeg ikke får hende snart ud, så bliver hun dræbt.

Svar

Kære du!

Hvor er det omsorgsfuldt, at I skriver herind, I er virkelig nogle gode veninder! Det er svært, når ens nærmeste er i et voldeligt forhold. Og hvad kan man gøre, spørger I. Godt spørgsmål, for det er altid det svære. Det allervigtigste vi kan gøre som veninde er at lytte og spørge ind til hendes følelser. Og mange gange skal vi lytte meget og spørge gentagende gange for at hjælpe vores nærmeste. Det er aldrig nemt at være vidne til noget så grusomt, som det I beskriver.

Mit råd til jer vil være at støtte jeres veninde, hvilket I bedst gør ved at stille hende nogle reflekterende spørgsmål. Al vores erfaring viser, at volden næsten altid eskalerer i forholdet og at voldsudøveren sjældent ændrer sig. Det starter ofte som psykisk vold og så udvikler det sig til fysisk vold. Så det er vigtigt, at jeres veninde overvejer, hvad hun kan klare? Og om hun kan holde til, at han fortsat udøver psykisk og/eller fysisk vold overfor hende?

Jeg læser, at hun gerne vil gå fra ham, men at hun frygter det. Hvis hun vælger at gå fra ham, er det vigtigt, at i støtter hende i hendes valg.
Samtidig er det vigtigt at erkende, at det bestemt ikke er nemt at forlade sin voldelige partner, idet man er nervøs for hvad det kan medføre.
Jeres veninde har brug for at vide at hun er stærk og modig nok til at opsøge hjælp. Særligt i tilfælde af, at han prøver at opsøge hende.
Den konkrette hjælp som i kan give hende vil være, at vejlede hende til at opsøge det nærmeste krisecenter eller kontakte Danners krisecenter på 33 33 00 37, som bestemt vil kunne hjælpe hende videre til et liv uden vold.

I har taget et stort og vigtigt skridt ved at kontakte os, og ved at bryde tavsheden!

Jeg håber, at det svar jeg har givet kunne bruges, og at jeres veninde får den rette hjælp snarest muligt.

De kærligste hilsner
Sahine