Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

09/10/2022

Min kæreste voldtog mig, tvang mig til handjob og blowjob. Nu går vi på efterskole sammen...

Min kæreste voldtog mig, og tvang mig til handjob en gang og blowjob en gang. Nu går vi på efterskole sammen, ligeglad jeg ved ikke hvad jeg skal gøre… Min roomie og nogle af mine venner på efterskolen ved det og sørger for jeg ikke er i nærheden af ham osv.. men jeg får kvalme bare af at høre hans stemme ude på gangen(vi bor på samme gang) og bare af at se ham, selv på lang afstand…
Vi kan sagtens sammen, og jeg snakker tit med ham. Men nogle dage gør jeg alt jeg kan for ikke at se ham på grund af kvalmen og alt det..
Jeg har også en psykiater, men tør ikke snakke med hende om det, fordi jeg vil ikke risikere at der sker noget med ham.
Og min familie ved det heller ikke..
Hvad skal jeg gøre?

Svar

Kære du

Mange tak for dit brev!

Du fortæller, at din kæreste voldtog dig, tvang dig til at give ham handjob og blowjob. Nu går i på samme efterskole og bor på samme gang. Du beskriver at du godt kan tale med ham, men du helst undgår ham og får kvalme af at høre hans stemme. Du har fortalt din roomie og nogle venner om hændelserne, men ikke din familie eller din psykiater.

Hvor er det sejt og modigt af dig at skrive herind og åbne op! Det lyder bestemt ikke rart det du har været udsat for, og hvor er det sejt at du har fortalt din roomie og venner om det!

Det er slet ikke i orden at tvinge til samleje, handjob og blowjob! Når andre overskrider dine grænser seksuelt fx hvis du oplever ubehagelige eller grænseoverskridende berøringer eller hvis du direkte eller indirekte tvinges til at udføre eller medvirke til seksuelle handlinger, som du ikke har lyst til, kaldes det seksuel vold.

Det er desværre helt almindeligt at sådanne oplevelser kan fylde meget efterfølgende. Det er derfor vigtigt at få snakket om det og få bearbejdet, så du kan få det bedre.

Jeg er sikker på at din familie og din psykiater vil dig det bedste, og det vigtigste er at få hjulpet dig. Det behøver ikke at betyde, at der sker noget med ham, hvis du fortæller din psykiater om det. Jeg er sikker på at din psykiater vil hjælpe dig ud fra dine ønsker, og det vigtigste er at snakke med nogle om det og bearbejde dine oplevelser.

Det er vigtigt at du føler dig tryg på din efterskole og får et godt ophold. Jeg tænker på, om du har en kontaktlærer på din efterskole, som du kunne gå til og fortælle om det.

Du kan altid skrive ind til vores chat man-fre kl. 17-20 eller ringe til os man-tor i samme tidsrum. Du er 100% anonym og vi vil meget gerne snakke med dig om dine oplevelser.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar <3

Mvh
Bryd Tavsheden