Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

12/10/2022

han slog mig 7/8 gange i ansigtet og mit kraveben og min ryg

Fredag den 30 september blev jeg overfaldt af en anden dreng på sikret hvor han slog mig 7/8 gange i ansigtet og mit kraveben og min ryg

Svar

Kære du

Tak for dit brev! Hvor er det godt du skriver ind 🙂

Du fortæller, at du er blevet overfaldt af en dreng på en sikret institution, sådan som jeg forstår det - er det korrekt? Under overfaldet blev du slået optil flere gange i ansigtet, på kravebenet og på din ryg.

Det lyder voldsomt det du har været udsat for, og det er sejt du åbner op for dette.

Det kan nogle gange være svært, at sætte ord på en voldsom oplevelse. Men måske det ville være rart, at kunne få lov til at fortælle mere om hvordan du har det nu. Dette kan du gøre på mange forskellige måder, eksempelvis; tage fat i en veninde, en læge eller en voksen på den sikret du kan tale med omkring dette overfald.

Du er også mere end velkommen til at skrive eller ringe ind til os, vi vil rigtig gerne høre for dig, så vi bedre kan hjælpe dig. Du kan skrive og ringe anonymt ind til os. Vores chat er åben man-fra kl. 17-20. Du skal også være mere end velkommen til at ringe på 44 45 20 90 man-tor i sammen tidsrum.

Jeg håber, at mit svar kunne hjælpe dig og jeg vil rigtig gerne hører mere fra dig 🙂

Mvh
Bryd Tavsheden