Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

16/10/2022

Han prøvede at kysse mig til en fest. Nu har han ignorerede mig 4 måneder...

Jeg ved ikke om jeg skal tilgive ham for da han nok egentlig lavede et overgreb på mig.
Jeg havde mødt en dreng nogle måneder før igennem en veninde, hvor jeg meget hurtigt blev rigtig gode venner med drengen og blev en del af deres vennegruppe. Jeg troede mig og ham naturligt havde et flirtende venskab, som man jo har nogle gange, men jeg havde ikke set det som mere end det.
Vi var så til fest sammen, hvor han prøvede at kysse mig i starten af aftenen, jeg afviste ham da jeg ikke syntes det var en god ide, siden jeg også så ham som min bedste ven. Efter en times tid da jeg var blevet godt beruset, bl.a. af drinks han havde lavet til mig jeg ikke viste hvor meget var i, prøvede han at kysse mig igen, jeg gjorde da ikke noget ved det.
Da vi havde kysset i lang nok tid til at jeg kunne tænke det hele igennem, sagde jeg at jeg ikke havde lyst til at gøre mere end det. Han tog det egentlig meget pænt og sagde det var helt fint. Men efter vi forlod rummet gad han ikke engang se på mig længere, og ignorererede mig 4 måneder frem efter det, hvilket jeg på en måde bebrejdede mig selv for, det fuckede mig virkelig meget op og har givet mig mange problemer siden. Vi har derefter de sidste måneder haft et meget akavet forhold til hinanden, hvor vi sagtens kan snakke, men ikke som sådan er venner. Nu hvor jeg har fortalt mine venner hvorfor jeg egentlig heller ikke kan lide at være i samme rum som ham siger de at jeg bare skal komme over det. Skal jeg bare gøre det?

Svar

Hej med dig

Mange tak for dit brev!

Du fortæller, at du mødte en dreng for et par uger siden, som du blev rigtig gode venner med og som blev en del af din vennegruppe. Du fortæller om en fest, hvor han prøvede at kysse dig. Først afviste du klart, men du beskriver hvordan han hældte alkohol på dig og I ender med at kysse. Igen afviser du ham, og siger du ikke har lyst til mere. Du beskriver, at det har gjort det akavet mellem jer, og han har ignoreret dig i fire måneder.

Jeg kan godt forstå at sådan en situation kan gøre det akavet og gøre dig utilpas. Hvis du ikke har lyst til at blive kysset, skal han respektere dine grænser. Og hvor er det sejt, at du har sagt fra! Du beskriver, at hele situationen gør dig utilpas i hans selvskab, og dine venner har sagt, at du skal komme over det. Det kan være nemmere sagt end gjort!

Jeg tænker, på om det er en ide at snakke med ham om det? Måske det hjælper at fortælle ham, hvordan du har det med det hele, og om hvordan det kan gøres mindre akavet? Det kan gøre dig og ham mindre utilpas i hinadens selvskab.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis det har du for mere råd og vejledning, vil jeg råde dig til at skrive til GirlTalk. De har en masse erfaring i, at rådgive om lige præcis de ting du beskriver. Du får linket til dem her: https://www.girltalk.dk/vores-tilbud/

Mvh
Bryd Tavsheden