Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

20/10/2022

Digital forelskelse

hej jeg tror at jeg er blevet forelsket i denne dreng jeg har mødt over snapchat på den ene måde føles det helt fantastisk og på den anden måde føles det helt forkert for jeg ved jo faktisk ikke og det er en gamel pervers mand der sider bag skærmen nu hat jeg blokkert ham men ved ik og det var det rigtig og gøre
hvad synes i

Svar

Hej du, mange tak for dit brev!

Du skriver, at du er blevet forelsket i en dreng, som du har mødt over snapchat, at det føles forkert, fordi du ikke ved, om det er en gammel pervers mand, der sidder bag skærmen, og at du derfor har blokeret ham. Du skriver herind til os, fordi du er i tvivl, om det er det rigtige, du har gjort.

Den følelse man får, når man er forelsket, er noget helt særligt, så jeg kan godt forstå, at det har føltes helt fantastisk for dig. Men som du selv skriver, så kan du ikke reelt vide, hvem den person, du skriver med er, så jeg kan også godt forstå, at du er i tvivl om din beslutning.

Der er rigtig stor forskel på, at være forelsket i en person, man ikke har mødt og en person, man har mødt i virkeligheden. Måske man kan sige det sådan, at det du har oplevet er en digital forelskelse og ud fra hvad du skriver, har du blokeret ham af en grund, fordi du netop havde en dårlig fornemmelse og var i tvivl om, hvem han var - og det er altid en god idé at lytte til sin mavefornemmelse.

Så hvad synes jeg?

Jeg synes, at du skal gå ud og møde en i den virkelige verden og opleve, hvordan sådan en forelskelse kan føles. Og så synes jeg, at det er rigtig sejt, at du har lyttet til din mavefornemmelse! Bliv ved med det 🙂

Her i Bryd Tavsheden beskæftiger vi os med vold, så hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende din tvivl, så kan jeg anbefale dig at skrive til Girltalk eller Headspace.

De bedste hilsner,
Bryd Tavsheden