Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

23/10/2022

Eks-kæreste prøver at rive mig ud af bilen - er det vold?

Hej,
Jeg sidder i bil med min venindes mor, for at hente min veninde. Da vi ankommer til stedet får jeg øje på min ekskæreste. Da han får øje på mig skynder han sig hen, kravler ind i bilen og holder mig hårdt fast ved skuldrene og prøver at rive mig ud af bilen. Jeg græd, jeg skreg og tilsidst fik jeg ham sparket af mig. Jeg kontaktede politiet dagen efter, men de mente da der ikke var mærker efter hændelsen, var der ikke mere at gøre. Var det vold?

Svar

Kære du,

Sikke dog en ubehagelig oplevelse! Det er jeg ked af, at du er blevet udsat for.

Du fortæller, at din eks har prøvet at rive dig ud af bilen, holde dig fast i skuldrene. Du fortæller også at du græder, skriger og til sidst får ham sparket af dig.

Efter din beskrivelse, så lyder det bestemt som fysisk vold du har været udsat for. Det lyder også som en mega ubehagelig oplevelse. Har du snakket med nogen om det, udover politiet siden hen?

Du kontaktede politiet dagen efter, som fortæller at der ikke er noget at gøre, da du ikke har mærker. Her er det virkelig vigtigt at skille tingene ad.

Fordi der kan være forskel på om politiet har beviser nok til at køre en sag omkring vold - og om man faktisk har oplevet vold.

Så fordi politiet ikke kan gøre mere, så er der stadig meget mere som du kan og bør gøre her, for at passe på dig selv.

Først og fremmest så er det vigtigt, at du cutter al kontakt til din eks. Og her mener jeg ALT. Snapchat, insta og you name it - jeg vil anbefale at du dropper kontakten til ham - for han er alt for voldsom overfor dig.

Så er det vigtigt, at du ikke tager til nogen fester eller lignende, hvor han er til stede. Vi vil gerne undgå en episode som den du lige har oplevet.

Og til sidst, så er det vigtigt at du får bearbejdet din oplevelse. Og det er rigtigt svært at gøre alene. Så her skal du vurdere om du har nogen du kan snakke med det her om?

Ellers så synes jeg du skal skrive til os på chatten i næste uge fra kl 17-20. Så følger vi op sammen og hjælper dig videre.

Du skal virkelig passe på dig selv her - det fortjener du 🙂

Mvh Bryd Tavsheden