BREVKASSE

Pige

16

25/10/2022

Mine forældre tror ikke på mig

Hejsa. Jeg er en pige på 16, snart 17, og jeg har depression og ADHD. Grunden til jeg skriver, er fordi jeg går alene med det. jeg fik diagnosticeret ADHD for cirka en måned siden, men depressionen blev diagnosticeret for cirka 2 år siden af min psykiater, som startede hele min proces med udredning, fordi jeg fortalte om min kaotiske barndom. I en alder af 4, blev min mor gift med en mand... lad os kalde ham Kim. Kim var psykopat, og kunne derfor ikke føle medlidenhed, med hverken: mig, min søster eller min mor. Han var fysisk og psykisk voldelig overfor os alle tre, men specielt psykisk voldelig overfor mig. Han fortalte mig dagligt at jeg var; dum, grim, ulækker, umådeligt irriterende og at jeg aldrig nogensinde ville kunne blive til noget som helst, andet end junkie, der står på et gadehjørne. Der var også flere gange hvor han rørte mig, på visse ubehagelige steder, og insisterede på at gå med mig i bad. Han er grunden til jeg ikke kan lide fysisk kontakt, på den ene eller anden måde whatsoever. Heldigvis for min mor, søster og jeg, blev min mor skilt fra ham da jeg var seks år gammel, og skulle til at starte i skole. Han var så også grunden til jeg ikke kan håndtere når folk de hæver deres stemme, eller udviser en form for aggression. Også selvom det bare er for sjov. Med årene blev jeg bedre til at være i kontakt med folk, men voksne mænd kunne jeg stadig ikke. Heller ikke min egen far. Da jeg var cirka 11, måske 12, skulle min far, og hans kone og jeg hjem til min fars bedste kammerat, for at spise hos dem. Da jeg ikke havde set deres børn i længere tid end dem, gik jeg ind til dem først. Jeg hørte et kald efter mig inde fra stuen, og gik derfor derud, for at blive mødt af min fars kammerat. Han bad mig om at sætte mig på armlænet af sofaen, så han kunne sige hej til mig. Jeg gjorde det selvfølgelig, eftersom jeg er høflig, og ikke tænkte mere over det, da det er min fars bedste kammerat. Han tog først armen rundt om min talje, og bevægede derefter sin hånd længere og længere ned, indtil han decideret holdte på min røv. Jeg mener, han tog vitterligt fat om min røv og klemte til. Han gjorde så jeg havde mareridt om det i flere år, og har dem stadig en gang i mellem. Alt det jeg havde opbygget af tryghed overfor folk (angående fysisk kontakt) blev fuldstændig destrueret igen. Jeg er derfor blevet diagnosticeret med Depression. ADHD'en kom vel af sig selv tænker jeg. Mit allersværeste problem, er bare... min mor og far tror stadigvæk ikke på det. De tror det er noget jeg har fundet på og sagt for at få medlidenhed. Jeg går nu på gymnasiet, og klarer mig middelmådigt. Mit mål er at færdiggøre det, og komme videre i livet, så snart muligheden byder sig.

Tak for at i læste det. Og selvom det kun er digitalt, er det stadig rart at komme ud med ting, specielt når man går alene med det.
Mvh Mig...

Kære dig

Tusind tak for dit brev.
Du fortæller både om en voldsom tid med din mors psykopatiske kæreste og om en episode da du har omkring 12 med din fars kammerat, som må have virket meget traumatisk på dig, grundet din fortid. Du fortæller også at dine forældre ikke tror på dig, når du fortæller om episoden og hvordan den har påvirket dig.

Det er virkelig sejt, at du skriver herind og jeg kan godt forstå det er svært ikke at blive taget alvorligt af sine forældre og dermed være nødt til at gå med det alene.

Du fortæller at du er blevet diagnosticeret med ADHD og nu også en depression. Jeg håber at du får behandling for din depression. Det vil helt sikkert være godt for dig, at få nogle samtaler med en psykiater eller psykolog.

Jeg ved også at foreningen Headspace tilbyder samtaleforløb til unge, der har det svært og som ikke har så god en relation til deres forældre, at de kan tale med dem. De har afdelinger i hele landet - www.headspace.dk

Du er også altid velkommen til at skrive til vores chat. Vi har åbent alle hverdage fra kl. 17-20.

De bedste hilsner

Lotte
Bryd Tavsheden