Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

11/09/2019

Min mor bruger "Find iPhone" til at holde øje med mig

Jeg er meget usikker på om det min mor gør er okay. For det første holder hun øje med mig hele tiden via min telefon. Hun gør det ved at kigge på "Find iPhone", som er en app på telefonen, der gør at man kan finde sin telefon, hvis den bliver væk. På den måde har jeg ikke et frirum. Og hvis jeg fx er ude, skriver hun til mig "hvor er du?". Og hvis jeg ikke svarer ringer hun til mig.

For det andet lukker hun mig ude for fællesskabet. Jeg må ikke have nogen med hjemme fordi at min mor på en måde har"rengøringsvanvid". Jeg må fx ikke gå rundt i huset uden at have været i bad. Vi gør rent hver anden uge. Når vi gøre det tører hun alt af meget "spray". Og hvis vi så kommer til at røre et beskidt sted, råber, og skriger hun, og sender os i bad.

Svar

Hej pige 14 år

Tak for dit brev. Det er flot at du skriver herind når du er usikker på om det din mor gør er okay.

Jeg læser i det du skriver, at din mors adfærd tager dit frirum. Det kan godt være hårdt at føle sig overvåget hele tiden. At være 14 år kan være en svær alder, hvor ens forældre har svært ved at give slip samtidig med at man selv søger frirum. Jeg tænker at din mor gør det af kærlighed og omsorg for dig, selvom hendes måde at gøre det på, kan være frustrerende for dig. Har I i familien, måske sammen med din far, en aftale om "Find iPhone"? Og kan du overveje at tale med din mor om dette?
Måske kan I sammen som familie få nogle gode aftaler.

Og så skriver du ikke må have nogen med hjem, fordi din mor vil have at der er rent. Og at hun skriger og råber af jer. Jeg ved ikke om det er dig og dine søskende som der bliver råbt af. Jeg tænker at I som familie må tale sammen om det, du skal jo kunne have nogen venner og veninder med hjem. Og hvis de også kommer hjemme hos dig vil din mor jo lære dem at kende, så vil hun måske blive tryg ved hvem du er sammen med og hvor I er.
Jeg vil foreslå dig at du kan skrive til vores chat og får hjælp til hvordan du kan gribe det an med at få talt med din mor. Skriv til dem at du har skrevet til brevkassen, og vi har foreslået at du skriver til chatten.
Mange tanker til dig.
Herdis