Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

07/11/2022

Jeg får altid skældud af mine forældre, fordi jeg ikke gør det rigtigt.

Hej jeg føler at når jeg prøver at gøre noget godt for fx mine forældre så får jeg altid skæld ud fordi jeg ikke gør det rigtigt

Svar

Hej

Tak for dit brev!

Du fortæller, at du får skældud af dine forældre, når du prøver at gøre noget godt for dem. De begrunder det med, at du ikke gør det godt nok.

Jeg kan godt forstå at det går dig på, og hvor er det godt og sejt, at du skriver ind!

Det er aldrig rart at føle sig utilstrækkelig og forkert, specielt ikke overfor sine forældre. Det er helst der man skal føle sig mødt, set og forstået.

Er det en ide, at du fortæller dem, hvordan du har det? Måske det kan lede til en en god dialog omkring hvordan man udtrykke kærlighed og anderkendelse overfor hinanden?

Hvis du har prøvet det, eller det ikke er en mulighed, er der måske nogle andre du føler dig trygge ved at snakke med det om? En god ven, et familiemedlem eller en lærer?

Vi vil også gerne snakke med dig om dine oplevelser. Du er velkommen til at skrive eller ringe ind helt anonymt. Vores chat har åben man-fre kl. 17-20, og vores telefon har åben man-tor i samme tidsrum.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mvh
Bryd Tavsheden