Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

11

Dato

07/11/2022

Er det vold, hvis min far hiver hårdt i mig og råber alt muligt ubehageligt?

Er det vold hvis min far hiver hårdt i mig og råber alt muligt ubehaligt?

Svar

Hej med dig.

Tak for dit brev! Hvor er det sejt at du skriver ind.

Du skriver, at din far hiver hårdt fat i dig og råber ubehagelige ting.

Jeg har brug for lidt flere oplysninger, før jeg kan sige, om du er udsat for vold. Du beskriver ikke, i hvilken situation du har oplevet disse ting, eller om du har oplevet det gentagne gange. Ligemeget hvad lyder det ikke rart, det du beskriver. Har du prøvet at snakke med din far om, at du ikke synes det er rart?

Det er din fars ansvar at skabe tryghed for dig, ligemeget hvor sur han kan blive eller hvor meget i skændes. Hvis du har prøvet at snakke med ham, eller hvis du ikke ser det som en mulighed, er der måske en anden du kan gå til? En anden forælder eller en sød pædagog?

Hvis du har mod på det, kan vi også hjælpe dig yderligere helt anonymt. Du kan skrive på vores chat man-fre mellem kl. 17-20 eller ringe man-tor.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mvh
Bryd Tavsheden