Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

15

Dato

14/09/2019

Siger at det er min skyld at hun er død

Hej brevkasse
Jeg skriver ind til jer fordi min mor døde her for 4 måneder siden.(har gået i sorggruppe) og her for en uge siden holde vi en minde dag For min mor men efter det har min far begyndt at slå og sparke mig og sige det er min skyld at hun er død og hvordan kunne jeg være det bekendt! Jeg har tænkt jeg skulle snakke med nogle om det men har ingen søskende eller familie og heller ingen veninder har en lærer. Men så kommer mit problem det er at jeg har meget svært ved at snakke face to face med hende sidst jeg gjorde det begynde jeg at hyperventilere og bryde sammen i græd og græd. Jeg har også over en længere periode cuttet og gør det stadig væk !
Hilsen en pige der mangler din mor

Svar

Kære pige der savner sin mor,

Tak for dit rigtig fine brev. Det gør mig ondt at høre, at du har mistet din mor, og at du over i sorgen skal leve med din fars voldelige reaktion.

Det kan aldrig være din skyld, at din mor er død, og det er hverken okay at din far siger det eller at han håndterer sin egen sorg ved at slå og sparke dig. Hvor er du stærk, at du rækker ud og beder om hjælp.

Det er helt okay, at du har svært ved at snakke med din lærer om den vold, som din far udsætter dig for. Det er svært at få fortalt, og derfor er det virkelig flot, at du allerede én gang har prøvet.

Vi vil rigtig gerne hjælpe dig med, at forberede dig på samtalen med din lærer. For det er selvfølgelig vigtigt, at du snakker med hende om volden, og får den rigtige hjælp. Hvis du har mod på at skrive til chatten (der er åben mandag-fredag kl. 16-19), så kan en af vores rådgivere hjælpe dig med at finde de rigtige ord. Vi vil også rigtig gerne snakke med dig om dit savn til din mor, hvordan du har det derhjemme, at du har en periode med cutting eller hvad du kunne have brug for at snakke om. Du er selvfølgelig 100% anonym på chatten.

Jeg håber at du har mod på at skrive til chatten, så vi kan støtte dig i at få snakket med din lærer, så du kan få den rigtige hjælp fremadrettet.

Du er også altid velkommen til at skrive her i Brevkassen igen, hvis du har mere lyst til det.

Mange hilsner,
Sofie