Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

11/11/2022

Min far har valgt mig fra, og det hjælper ikke at snakke med ham

Hej jeg hedder M. jeg har det rigtigt svært fordi jeg er blevet valgt fra rigtigt mange gange af min far og jeg er også blevet svigtet af ham og jeg har snakket med ham om det men det har ik hjulpet

Svar

Kære M.

Først og fremmest tak for dit brev. Hvor er det sejt, at du åbner op om dine følelser og skriver ind.
Du skriver, at du har det rigtig svært. Det har du fordi, at din far har valgt dig fra og svigtet dig rigtig mange gange. Du skriver også, at du har snakket med ham, men at det ikke har hjulpet.

Det er rigtig sejt at du snakker om det, og at du rækker ud efter noget hjælp. Det er aldrig sjovt, at føle at man bliver valgt fra. Det kan føles som et kæmpe svigt, når det sker af ens forældre. Man kan føle sig forvirret over denne fravælgelse, og måske at man ikke er god nok - selvom det bestemt ikke er tilfældet!

Har du en, du føler dig tryg ved at tale om dette med? Måske en anden forælder, en rigtig god ven eller noget tredje? Det er ikke følelser, man ikke skal gå med alene!

Du er også altid velkommen til at skrive til vores anonyme chat mandag- fredag mellem kl. 17-20.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og du er bestemt god nok!

Mvh
Bryd Tavsheden