Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

14

Dato

14/11/2022

Er det vold, hvis man ikke ville have sex med sin ekskæreste, men han overtalte en?

Er det vold hvis ens exkæreste ville have sex men jeg ikke ville og han fik overtalt mig

Svar

Kære du,

Hvor er det godt, at du skriver ind.

Du spørger, om det er vold, hvis ens ekskæreste vil have sex med en og overtaler en, selvom man ikke har lyst. Det lyder rigtigt ubehageligt, at din ekskæreste har overtalt dig til at have sex, selvom du ikke havde lyst. Jeg kan dog, ud fra den meget korte beskrivelse i dit brev, desværre ikke svare dig på, om det er vold.

Jeg vil dog gerne fortælle dig lidt om, hvad seksuel vold er. Seksuel vold er når andre overskrider ens grænser seksuelt, f.eks. hvis man oplever grænseoverskridende berøringer, eller hvis man direkte eller indirekte tvinges til at udføre eller medvirke til seksuelle handlinger, som man ikke har lyst til. Det kan f.eks. være at blive tvunget til sex mod sin vilje.

Jeg vil gerne understrege, at det aldrig er okay, at nogen overskrider ens grænser seksuelt. Det kan være super svært at kende sine egne grænser seksuelt og få sagt fra, men det er super vigtigt, at folk accepterer og lytter til, hvis der er noget man ikke har lyst til seksuelt.

Hvis du har brug for at tale mere om den episode, du beskriver, kan du skrive ind til vores chat, der har åbent mandag-fredag fra kl. 17-20 eller ringe ind til os på telefon +45 44 45 20 90 i samme tidsrum mandag-torsdag. Vi vil meget gerne tale med dig.

Mvh. Sophia
Bryd Tavsheden