Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

16

Dato

17/11/2022

Jeg er på flugt fra min familie og prøver at finde et sted at bo

Jeg er en dreng på 16 som hver weekend tager ud sammenn med nogen venner og hygge med stoffer og alkohol. Jeg plejer at kunne holde stofferne nede eller så langt nede så mine forældre ikke opdager det. Men her sidst jeg var ude og hygge og kom hjem gik det helt galt denne her gang hade jeg taget for meget, mine forældre kunne tydeligt se det på mig min far begyndte og tale om min fremtid i mens min mor græd. Dagen efter var de falt så meget ned igen at de kunne tænke mere rask skulle man tro min far begyndte at tage hårdt fat i mig og sove jeg skulle bakke mine ting fordi nu skulle jeg ud os stå på egne ben. Som det står til lige nu er jeg fuldt med blå mærker og åå flugt fra min egen familie samtidig med jeg prøver finde et sted at bo

Svar

Hej dreng på 16 år

Mange tak for dit brev!

Du fortæller, at du hver weekend har taget ud med dine venner, taget stoffer og drukket alkohol. Din forældre opdager det en dag. Din far tager hårdt fat i dig, og beder dig om at pakke dine ting. Du beskriver, at du nu er på flugt fra din familie, og at du mangler et sted at bo.

Det lyder bestemt ikke rart det du har oplevet! Det er din forældres ansvar, at skabe en tryg og sikker base for dig. Selvom dine forældre er blevet kede af det, er det ikke i orden at smide dig ud hjemmefra!

Du fortæller, at du mangler et sted at bo. Kan du sove hos et familiemedlem eller en ven for nu? Hvis du bor omkring København kan du tage til Joannahuset. Her kan du gratis opholde dig, og der er folk der kan hjælpe dig videre. Du kan se mere her: https://www.joannahuset.dk/

Har du nogle som du føler dig trygge ved, og som kan hjælpe dig med at snakke med dine forældre? Måske et familiemedlem, en lærer eller ven?
Det er ikke meningen at du skal gå alene med det, du har oplevet. Vi vil rigtig gerne snakke med dig om din oplevelse, men også hjælpe dig med at finde et sted at være. Du kan skrive ind på vores anonyme chat man-fre kl. 17-20 eller ringe ind man-tor i samme tidsrum.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar!

Mvh Bryd Tavsheden