Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

21/11/2022

Min familie er begyndt at tage afstand fra mig

Jeg er en pige på 16 og er kærester med en på 21 snart 22 min familie er begyndt og holde afstand til mig og ved ikk hvorfor og min plejefamilie er de eneste det støtter mig lidt i det

Svar

Kære du,

Jeg hører at din familie er begyndt at tage afstand fra dig og du ikke helt selv er klar over hvorfor dette sker. Kan godt forstå hvis du står med en undren omkring hvorfor de pludseligt er begyndt at tage afstand. Det er så flot at du har skrevet herind for at få hjælp, det må da være en meget ubehagelig situation at stå i. Men hvor er det dejligt for dig at du har en plejefamilie som du stadig kan støtte dig op af.

Jeg får lyst til at spørge om du har nogen i din familie som du ville kunne snakke med om dette? Eller om du kunne spørge din pleje familie til råds om hvorfor din familie pludseligt har taget afstand fra dig. Måske ville det være dejligt at komme ud med hvilke følelser du har lige nu, til din plejefamilie også derefter kunne du tage en snak med din familie, for at få noget klarhed omkring hvorfor de har taget afstand til dig.

Jeg håber virkelig at du finder ud af hvorfor din familie har taget afstand fra dig, og hvis du har brug for at stille flere spørgsmål kan du altid ringe +45 44 45 20 90 eller kontakte os på chatten mellem 17-20.

Mvh, Bryd Tavsheden