BREVKASSE

Pige

13

09/12/2022

Uro i pigegruppe.

Jeg er mentalt ødelagt. Jeg tror jeg skrev i går eller også var det i forgårs, om hvordan jeg kan snakke med mine veninder om alting, eller tale med deres forældre.

Lad mig putte det så i kan forstå det:

Vi var en trio. Så der er pige 1 (R), pige 2 (mig T) og pige 3 (A). Læs nogle gange historierne om igen hvis det misforstås.

Vi kom op i et kæmp skænderi, og jeg fandt langsomt ud af at jeg var en ret dårlig person, og at når jeg bliver sur kan jeg sige nogle ret grimme ting.

Til gengæld, var det en trio. Jeg følte mig udenfor og jeg følte mig som den dårlige person i gruppen. Vær gang der var noget jeg skulle gøre i et 2 pars arbejde sammen med pige 1, ville det nogle gange blive ændret fordi pige 3 gerne ville have at pige 1 skulle være sammen med hende.

Jeg kunne også vælge at arbejde med pige 3, men det ville altid ende op med at det var de 2 der arbejdede sammen. De ville altid vælge hvad de ville, og spurgte aldrig mig. Desuden bliver jeg kaldt for mange ting for det sidste, og der bliver fortalt at jeg ikke kan finde ud af at passe ind i klassen, og jeg glemmer ret hurtigt, så nogle gange når jeg mister noget, så kan mine forældre blive ret skuffet, og fortælle mig at det ikke har noget at gøre med min "sygdom," eller hvad man kalder det.

Jeg er blevet kaldt:

Eskimo, kineser, japaner, kinoiser, asiater, emo.
Det bliver jo fortalt til mig fordi jeg er grønlænder, og jeg ser "anderledes ud." Jeg endte med at blive ret træt og sur over det.

Der var også en snapchat gruppe, med både A. Klassen og B. Klassen.

Der er en sag i vores kommune om noget der er sket i S. skole. Jeg havde set en af de folk som var en del af sagen i bussen-

-Jeg skrev det ind i chatten fordi jeg vidste at vi alle sammen kender til den. Derefter var der flere der skrev at de var ligeglade, der blev også skrevet "spurgt, ingen spurgte."

Der blev også spurgt om hvornår jeg var blevet en del af gruppen igen, siden jeg ikke måtte være en del af den, fordi jeg ved de ikke rigtig kan lide mig.

Jeg blev irriteret, men på samme tid var jeg lidt ligeglad med hvordan de følte sig, så jeg sagde at jeg ville skride ud og at de måtte bagtale mig så meget de ville... Jeg lage noget op på min privat story, og sagde nogle racistiske ord, hvilket var ret forkert af mig, og dumt. Jeg fortryder det, og jeg ville ønske at jeg kunne gå tilbage i tiden og slette den story. Jeg sagde også til en af mine "venner," at de skulle tage et biled og sende det ind som om det var intet. Jeg var træt af dem, og jeg ville ikke blive kaldt for alle de her ting længere, desuden var der også en slås kamp i vores klasse den samme uge, og jeg blev slået i hovedt med en knytnæve.

Jeg kom altid i skænderier med mine forældre i den her måned, fordi jeg aldrig kom og fortalt om hvorfor alt det her sker, og fordi jeg altid mister mit buskort.

Jeg fortalte trioen om det, og de begyndte at tale om noget som jeg ikke gider at snakke om, fordi det er ubehageligt, jeg begyndte at føle skyld efter samtalen, det fortalte jeg dem ikke, fordi de altid skal være irriteret over det jeg gør.

Når der er et problem, siger de det heller aldrig til mig, men imens fortælle de mig at jeg skal fortælle når jeg syntes der er et problem.

De siger jeg ydmyger dem, imens de ydmyger mig.
Jeg var blevet så sur, og jeg havde også langsomt stoppet med at fortælle mine problemer til dem, fordi jeg fortæller for meget, og der er blevet fortalt at jeg laver det om til mig selv, og at det er en byrde at jeg fortæller alle mine problemer, og at det var irriterende at jeg altid skulle fortælle hvad der var galt.

Så alle det der havde sket der hjemme, plus det der var sket med mine "veninder/venner," og alt det der var sket på snapchat, havde ødelagt mig.

Desuden havde pigerne også hele tiden fortalt hvis jeg havde et problem, som jeg gerne ville have skulle være privat.

Jeg havde ikke noget privat liv nogle steder, og nu var jeg blevet så sur og irriteret, at jeg skrev til pige 1 hvorfor jeg havde været så sur, og irriteret og ligeglad med det hele, og at hun bar kunne vise det til de andre, fordi det gør hun alligevel, og at hun altid skulle spille større.

Pige 3 havde så set det hele + 3-4 andre piger, så siger hun at jeg hele tiden udstiller andre, fordi jeg havde skrevet om en pige som siger racistiske ord hele tiden, og kan løbe væk med det, og det kan jeg åbenbart ikke fordi jeg ikke er lige så populær/værd.

Og at jeg hele tiden udstillede hende.

Det hun ikke ved er at fordi jeg prøvede at holde mig væk fra hende, var fordi vi hængte op af hinanden hele tiden, og at jeg ikke ville have sådan et tæt venskab med hende, fordi det føltes forkert, og det var ikke mig at have sådan et tæt venskab. Det havde jeg fortalt Pige 1 og jeg sagde at jeg gerne selv ville sige det til pige 3, men jeg ville ikke sige det med det samme, fordi jeg ikke var klar til at sige det.

Pige 1 fortæller mig at hun ikke gør det. Jeg laver så en story, og spørger folk hvordan jeg skal sige det til hende, fordi hun så "glad ud," på den video jeg havde lavet med teksten-

-hvor der står om hvordan jeg skulle fortælle det til hende.

Nogle havde vist det til hende, og hun havde blevet sur over det. Det kan jeg godt forstå hun var, og jeg undskyldte, hun acceptere det, og 9-11 måneder efter, kommer hun og fortæller mig at hun stadig ikke er over det.

Der er sket masser af andre ting i mellemtiden, som gjorde så jeg lød som en idiotisk veninde. Jeg følte mig som en dårlig veninde, som aldrig gav noget tilbage. Jeg følte mig som en veninde som aldrig viste følelser til mine venner, jeg vidste godt jeg havde 2 sygdomme, som gjorde at jeg ikke kunne føle medlidenhed, og så jeg glemte.

Jeg følte mig dårligt, fordi jeg følte mig følelsesmæssig glad, ked af det, sur eller irriteret, eller andre følelser.

Bare fordi jeg ikke vidste noget udefra, betød det ikke at jeg følte mig skyldig indeni. På det her tidspunkt ville jeg gøre alt for at få venskabet til, men det skulle ikke være det samme venskab, det skulle være anderledes, og derfor var det svært, fordi JEG havde ødelagt det hele, og jeg havde gjort noget dumt.

Det var mig der var lorten.. derfor var hun stadig sur, og derfor TROR JEG, at det er derfor hun reagerede sådan på det jeg sagde. Fordi det var racistisk, og hun hader sådan noget.

Men det ændrede ikke på alle de ting hun havde gjort til mig. Bare fordi jeg havde gjort noget dårligt i nogle situationer, behøvede de ikke at blive brugt imod mig, i en situation hvor det burde være mig der skulle havde været den gode, og ikke den onde.

Kære pige på 13 år.

Tak for dit brev, som jo egentlig ikke har et spørgsmål, men som handler om de problemer som du er rendt ind i.
Jeg tænker at det kan være rigtig svært at være 13 år, der sker så mange ting med kroppen og hjernen.
Og jeg tænker også at det kan være udfordrende at være 3 i en gruppe. For nogen gange skal man deles og være to og to, andre gange er det fint at være alle tre.

Jeg tænker at du måske skal være langsommere med at lægge ting op på sociale medier. Skriv - tænk - læs igen- måske er det ok - måske skal det rettes.

Og jeg tænker også at der er noget i jeres skole miljø der er rodet. Måske du kunne tage fat i en AKT lærer eller anden lærer som du har tillid til. Måske kunne I piger få nogle timer sammen hvor der tales om hvordan man er overfor hinanden. Og at der arbejdes på at der bliver en god stemning og respekt overfor hinanden.

Jeg håber det går godt.
PS jeg har slettet navnet på den by du skrev om, da vi er anonyme her.

Bedste hilsner fra
Brevkassen