Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

25

Dato

17/12/2022

Svært med svigermor.

Jeg venter mit 4. Barn sammen med den samme kone. Jeg blev skilt med konen i 2021 men vi fandt hurtigt ud af det igen! Siden da har min svigermor prøvet at ødelægge vores forhold med underretninger og løgne til andre i familien! Hvad skal jeg gøre? Har lyst til bare at smutte også have min børn hver anden uge! Men elsker jo min kone

Svar

Kære mand på 25 år.

Tak for dit brev. Jeg kan læse at du har mange tanker om du og din kones forhold og jeres børn.
Du skriver at du elsker din kone og det er en meget vigtig ting.

I Bryd Tavsheden har vi en masse viden om vold, vi kan ikke rådgive om familie problemer. Dog vil jeg foreslå dig at tale med din kone om hvad der sker, og hvad der er grunden til at din svigermor skriver underretninger. Hvis der er skrevet underretninger skal I til samtale i socialforvaltningen og der kan I bede om hjælp til at klare problemerne. Måske kan I bede om familie behandling, så at problemerne kan blive løst.

Mange hilsner fra
Brevkassen