Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

20

Dato

23/12/2022

Min kæreste er narkoman og psykisk ustabil og vil ikke søge hjælp

Hvad gør jeg hvis min kæreste er narkoman og derfor enormt psykisk ustabil og han gider ikke søge hjælp fordi han ikke mener at det er noget man gør som en mand

Svar

Kære du

Du skriver at din kæreste er narkoman og psykisk ustabil, men vil ikke søge hjælp.

Mange tak for dit brev, hvor er det godt du skriver ind! Jeg er sikker på der er mange, der oplever det samme som dig, desværre.

Det lyder til at din kæreste har det svært. Og vi kan alle få brug for hjælp – mand eller kvinde! Du virker som en omsorgsfuld og støttende kæreste og det kan være enormt svært at være pårørende til en, som ikke ønsker hjælp.

I forhold til din kæreste kan du blive ved med at opmuntre ham til at søge hjælp. De fleste steder er der tavshedspligt, det vil sige at ingen behøver at vide at han får hjælp – både hos hans egen lægen, psykiatrifonden og dansk misbrugsbehandling.

I forhold til dig er det vigtigt, at du også taler med nogen om det. Det kan være supersvært og overvældende at være pårørende som du er. Dansk MisbrugsBehandling har en pårørende rådgivning, som du kan ringe anonymt ind på 78 76 06 65 hele døgnet.

Jeg vil virkelig råde dig til at snakke med nogen – måske en god ven? Du er også altid velkommen til at skrive ind til vores chat! Vores rådgivning har åben man-fra kl. 17-20 – også over jul.

Jeg håber, at du kunne bruge mit svar! Jeg ønsker dig alt det bedste!

Mvh
Bryd Tavsheden