BREVKASSE

Pige

20

28/12/2022

Skal jeg genoptage kontakten med min mor?

Kære brevkasse, hvad skal jeg gøre?

Jeg brød kontakten til min mor for 2 måneder siden, efter hun ikke havde lyttet til mig til trods for at jeg mente jeg havde udtrykt et nej til at tage med hende på en rejse, hun havde købt uden at spørge mig om jeg kunne tage med. Efterfølgende har hun låst sig selv ind i min lejlighed (jeg er udeboende) to gange (en hvor jeg var hjemme, og en hvor jeg ikke var hjemme), slettet mig på sociale medier og har sendt mig to breve (et hvor hun anklager mig for at have udnyttet og snydt hende, og et andet hvor hun anklager mig for at være psykisk syg, og at hun er "bekymret for mig", men også udtrykker at hun ønsker at tale med mig, og inviterer mig på endnu en rejse, for at vi kan "finde hinanden igen"). Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre, fordi nogle gange har jeg lyst til at løse konflikten og tage kontakt til hende (vi har ikke haft nogen kontakt siden midten af november), men på den anden side ønsker jeg aldrig nogensinde at tale med hende eller resten af min familie (min mormor) igen. Grunden til jeg ikke ønsker nogen kontakt er, at min mor er utrolig grænseoverskridende, altid har behandlet mig som en veninde istedet for hendes barn, nedværdiger mine præstationer (hun sagde at det var blevet for nemt at få høje karakterer i skolen, da jeg efter at have kæmpet med min skolegang havde fået 12 i alle mine eksamenerne), gør grin af mig og mine bekendte (hun har kritiseret mine kærester på udseende og personlighed, mens vi var sammen), gør grin af mit udseende (hun synes jeg ser dum ud med briller, og at kort hår ikke er pænt til mig, til trods for at jeg har haft kort hår i 3 år nu), reagerer med raserianfald og "silent treatment" på at jeg sætter grænser (engang talte hun ikke til mig i en hel uge, da jeg kun var 13 år, og jeg var for bange for hende til at jeg turde forlade mit værelse), bringer ting fra fortiden (altså da jeg har været barn/ung teenager og har prøvet grænser af, eller har haft det svært pga. forskellige forhold, og ikke har kunnet udtrykke dette ordentligt (jeg har autisme), og så åbenbart har "gjort noget forkert", hvilket har såret hendes følelser). Og så har jeg for nyligt fundet mine dagbøger fra da jeg var 14-16, hvor jeg har skrevet nogle ting ned, som der peger på at jeg har været udsat for psykisk vold. Og det er bare. Enormt svært for mig at have et forhold til min mor, når jeg har virkelig mange ting hun har gjort i baggagen, såsom at hun f.eks. har forladt mig da jeg var 18, så jeg skulle passe på en lejlighed, en hund, og tage stilling til min psykisk syge (og ekstremt psykisk voldelige) mormor, alt imens jeg skulle klare 1.g under coronapandemiens første år. Eller da jeg var 10, og hun forhold mig derhjemme, fordi jeg havde "sagt noget forkert" så nu "elskede jeg hende ikke længere".
Jeg beklager hvis min henvendelse blev lidt rodet og der er meget at tage stilling til, jeg synes bare at det er utrolig svært at tilgive hende, eller overhovedet have et forhold til hende, når hun aldrig har anerkendt sin skyld i mine helbredsproblemer, eller sagt undskyld for noget hun har gjort, og bliver ved med at fralægge sig selv alt ansvaret.
De gode minder jeg har med hende, kan jeg næsten ikke huske, og jeg husker dem meget vagt, som f.eks. "Engang var jeg med min mor i akvariet. Det var hyggeligt.", men de dårlige minder sidder ligeså tydeligt som stod jeg der idag.

Jeg kan virkelig ikke finde ud af om jeg vil have et forhold til hende, men det gør mig også ked af det ikke at have noget familie... især fordi min mor også har været der for mig, og tager sig af mig engang imellem, og på det sidste brev lød det virkelig som om hun var ked af det... men hun skifter virkelig meget...
Jeg ved ikke hvordan jeg skal for bearbejdet de her ting, eller slippe af med skylden, vreden og sorgen...
🙁

Tak for at lytte,
hilsen, mig

Kære du,

Hvor er det godt, at du skriver ind med dine tanker og bekymringer med henblik på dit forhold til din mor.

Når du beskriver dit forhold til din mor, så lyder det som om, at det er en rigtig svær relation, du har til hende. Du beskriver, at hun er utrolig grænseoverskridende, hvilket også kommer tydeligt til syne i dine beskrivelser – ligesom det blandt andet kommer til syne, at hun i din opvækst har haft ubehagelige reaktioner eksempelvis i form af raserianfald, ’silent treatment’ samt nedværdigende og sårene kommentarer. Det lyder alt sammen rigtigt ubehageligt, og jeg kan godt forstå, at du føler dig fyldt op af det hele.

Du beskriver, at du i dine gamle dagbøger har skrevet ting ned, der tyder på, at du har været udsat for psykisk vold af din mor. Denne psykiske vold kommer også til udtryk i dit brev, når du skriver, at din mor gennem din opvækst har nedværdiget dine præstationer, gjort grin med dig og dit udseende og ignoreret dig. Det er aldrig i orden, at nogen er psykisk voldelig over for en, og derfor er det også vigtigt, at man siger fra over for det. Derfor synes jeg simpelthen, at det er så sejt, at du har sagt fra over for din mor ved at bryde kontakten til hende. Det er en utroligt svær beslutning at tage at bryde kontakten med en fra sin familie, og det kan også være super svært at vurdere, om dette er den rigtige beslutning eller ej.

At denne beslutning er rigtigt svær kommer også til udtryk i dit brev, hvor du skriver, at du simpelthen ikke ved, hvad du skal gøre. På den ene side har du lyst til at løse konflikten med din mor og tage kontakt til hende, men på den anden side ønsker du aldrig nogensinde at tale med hende eller resten af din familie igen. Jeg kan godt forstå de ambivalente følelser, du går rundt med i forhold til, om du fremadrettet skal have et forhold til din mor eller ej. Det er en rigtigt stor og svær beslutning at skulle stå med helt selv.

Jeg lægger mærke til, at de negative beskrivelser af din relation til din mor i brevet fylder en del mere end de positive. Du skriver bl.a., at du næsten ikke kan huske de gode minder, men at de dårlige minder sidder utroligt tydeligt. Sådan er det ikke meningen, at fordelingen skal være vel? Når du går med så mange ubearbejdede ting og dårlige minder i relationen til din mor, synes jeg, at det er rigtigt vigtigt, at du får bearbejdet disse, før du eventuelt overvejer at genoptage kontakten til hende. Det er nemlig en utrolig tung byrde at bære rundt på, og jeg tror ikke at du vil få noget ud af at genoptage relationen til din mor, før du får lettet denne.

Det er derfor vigtigt, at du får talt med nogen om det, så du kan få bearbejdet de ting, der går og fylder hos dig og få arbejdet med den skyld, sorg og vrede, du beskriver at gå rundt med. Det er nemlig rigtigt svært at bearbejde noget, man går med helt alene. Det kunne eksempelvis være en psykolog, du brugte til at tale med, om de ting der fylder hos dig. Hvis du taler med din læge, om de ting du har skrevet herind, vil han eller hun kunne give dig en henvisning til en psykolog. Hvis du i forbindelse med din autisme allerede er tilknyttet til en psykolog, vil det være en rigtigt god idé, hvis du bruger ham eller hende til at få talt det hele igennem. Det er også muligt, at du kan få et samtaleforløb inden hos os – det er helt anonymt og gratis. Vores dygtige rådgivere har haft samtaleforløb med mange andre unge, der har været udsat for psykisk vold, og de vil også meget gerne tale med dig. Hvis du synes, at dette kunne være noget for dig, er du velkommen til at ringe i til os på telefon: +45 44 45 20 90 alle hverdage fra 9-15.

Det vigtigste er, at du får talt med nogen, og får bearbejdet de ting der går og fylder hos dig i relation til din mor. Hvis det føles rigtigt for dig, kan du eventuelt efterfølgende tage spørgsmålet omkring, om du skal genoptage kontakten til din mor op til revision. Denne beslutning vil også være noget en psykolog eller rådgiver i jeres samtaler vil kunne hjælpe dig på vej til at tage. I sidste ende er det dog din beslutning, og derfor er det vigtigste også, at du mærker godt efter. Hvad føles bedst i maven?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget, og at jeg kom nogenlunde rundt om dit brev. Ellers er du altid velkommen til at skrive ind til vores chat alle hverdage fra 17-20, hvor vi meget gerne vil skrive mere med dig og hjælpe dig på bedste vis.

Mvh. Sophia,
Bryd Tavsheden