Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

19

Dato

31/12/2022

Har jeg ret til at blive sur på min kæreste?

Hej
Min kæreste og jeg har efterhånden været sammen i 5 måneder og alt føles som som det kører på skinner. Dog har jeg førhen været i et voldeligt forhold med fysisk og psykisk vold og manipulation. Der sidder derfor måske nogle forsvarsmekanismer i mig som går ud over min nuværende kæreste. Derudover har jeg en tendens til hurtigt at blive jaloux eller irriteret, og når de følelser kommer op i mig, er det umuligt for mig at skjule dem, selvom det i mange situationer ville være rart at kunne. Det som irriterer mig mest er hans sengetider og glemsomhed. Jeg ved at han selv styrer sin søvn, men det er ved at gå mig på nerverne at han, hver gang vi er sammen, er træt og falder i søvn eller tager en lur når han istedet kunne have sovet om natten. Det skal lige siges at vi er i et langdistanceforhold, så jeg føler at tiden sammen er enormt værdifuld, men jeg får ikke samme initiativ og arrangement tilbage. Min mormor døde for en uges tid siden, og da han skulle hjem til mig få dage efter bad jeg ham aftenen før om at gå i seng i ordentlig tid fordi jeg virkelig ville få brug for ham når ham kom (min mor skulle holde fødselsdag og min papfar som ingen respekt har for mig ville også være der). Han skrev at det ville han gerne gøre for mig, men alligevel endte han først med at ligge i sengen kl 6. Da han kom var han jo så mega træt og smadret, og det fortalte jeg ham at det gik mig på. Men han forsvarede det med at ham og hans ven havde siddet og spillet og “jamen det gik jo lige så godt for os”. Jeg føler bare virkelig at det er respektløst af ham når min mormor vitterligt lige er død. Det er første gang jeg virkelig inderligt har bedt ham om at gå i seng i ordentlig tid, og han lovede mig det. Har jeg ikke ret til at blive sur? Eller skal jeg bare ignorere det og acceptere at det styrer han selv?

Jeg har også brug for hjælp til hvordan jeg undgår at vise følelserne overfor ham når de kommer frem i mig. Jeg kan af en eller anden grund ikke holde dem inde, og når jeg snakker med mine veninder om det siger de bare “jamen så vær lidt kold overfor ham”. Det kan jeg simplethen ikke. Det er jeg ikke fysisk i stand til?

Hilsen mig

Svar

Hej

Tak fordi du skriver ind. Du skriver, at du efter et tidligere forhold med vold og manipulation nu er i et dejligt forhold med din nye kæreste. Det er så godt at høre. Men jeg forstår ud fra dit brev, at du nu af og til døjer med, hvorvidt du har ret til at have svære følelser og behov i dit nye forhold. Til det vil jeg sige, at det viser at du har stor indsigt i dig selv, at du er bevidst om, at der måske er nogle ting fra dit gamle forhold, som du endnu ikke har pakket helt ud. Det er vigtigt at snakke med andre om de her svære følelser og oplevelser fra dit gamle forhold, så du ikke går med det alene. Har du én som du kan tage fat i, fx en tæt ven eller en anden du føler dig tryg ved? Du er også velkommen til at skrive til os i chatten mandag til fredag mellem kl. 17-20.

Jeg har dog også lyst til at sige ift. dit nuværende forhold, at dine følelser og behov altså er fuldstændig naturlige ting at opleve - også de svære af dem som irritation og jalousi. Det er ikke forkert at have følelser. Og der er gode måder at dele sine følelser med andre på. Har du prøvet at snakke med din kæreste om de her tanker og overvejelser, som du går med? Det kan være, at I på den måde kan blive klogere på hinanden og hvad der er vigtigt for jer hver især.

Jeg synes i hvert fald ikke, at du skal gå og skjule dine følelser og behov overfor sin kæreste, men finde nogle gode måder at snakke med ham om dem på. Og det virker det til, at du allerede selv har taget lidt fat på. Bliv ved med det 🙂

Mange hilsener