Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

16

Dato

12/01/2023

Han er alt for overbeskyttende

Hej
Min kæreste og jeg elsker hinanden virkelig højt. Han er en virkelige sød og charmerende. Men han er alt for overbeskyttende. Vi kommer altid op og skændtes over de dummeste ting som: at jeg skal have min lokation til hver eneste gang, han bestemmer hvad jeg skal/ikke have på, jeg må ikke tale med andre drenge uden han bliver sur over det og jeg må heller ikke tage til fester uden ham. Alt det her pårvirker mig psykisk og jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, fordi jeg elsker ham så højt og ville ikke miste ham.

Svar

Hej med dig.

Tak for dit brev.

Jeg skal gøre mit bedste for at besvare det og måske hjælpe dig med at forstå, hvad der sker mellem jer.

Du fortæller at du og din kæreste elsker hinanden virkelig højt.

Hvor er det dejligt at høre! Forelskelse og kærlighed er noget af det største man kan opleve følelsesmæssigt.

Du skriver videre, at han er alt for overbeskyttende. I kommer op og skændtes over dumme ting, som at du skal have din lokation til. Han bestemmer hvad du skal have på og hvem du må snakke med, hvilke fester du tager til.

Det lyder for mig som om, at han er meget kontrollerende. Du benytter dig selv af ordet overbeskyttende, men spørgsmålet er hvad han passer på her?
Jeg oplever ikke at det er dig, han passer på?
Men i stedet hører jeg det som om at han prøver at kontrollere dig i jeres forhold.
Det er ikke sundt i et forhold, at den ene part bestemmer hvad den anden skal. Det ødelægger tilliden og på sigt også den kærlighed man har til hinanden. Jeg er bekymret for, hvad der sker med jer begge, hvis ikke i gør noget her.

Som du selv skriver, påvirker det dig rigtigt meget.

Det kan jeg virkelig godt forstå. Det er så svært at være i den her dobbelthed: Man elsker en person rigtigt højt, som samtidig gør noget, som er rigtigt svært at være i.

Det er vigtigt at du spørger dig selv, om du kan blive ved med at være i det her?

Det behøver nemlig ikke være sådan. Vi vil rigtigt gerne hjælpe dig til at finde ud af, hvad du skal gøre for at få forholdet på plads, så det ikke er sådan. Men det skal være dig der træffer beslutningen.

Jeg vil anbefale dig, at du sætter noget tid af, til at skrive til vores chat. Den har åbent hver mandag-fredag og der bliver du mødt af dygtige rådgivere. I kan gå i dybden med en god snak om dit forhold og forhåbentlig bliver du klogere på dit forhold.

Hvis du ikke har mod på at snakke med os, så er det en rigtig god ide, at snakke med nogen andre. Man skal aldrig stå alene med kærestesorger!

Håber vi hører fra dig!

Mvh Bryd Tavsheden