BREVKASSE

Pige

24

20/01/2023

Jeg kan ikke regne ud, hvordan jeg skal komme videre

Hej!
Jeg er, eller forsøger, at gå fra min kæreste. Vi har været sammen i 1,5 år, og vores forhold har været meget turbulent. Min (eks)kæreste lider af kompleks PTSD, grundet en svær barndom, og dette har i den grad sat sine præg på hans nuværende fortolkning af verden. Derudover er han på steroider, hvilket jeg også mener har en stor betydning for hans nuværende adfærd - dette er han dog meget uenig i. Sagen er den, at jeg som sagt forsøger at gå fra ham, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af det. Jeg ELSKER ham, men jeg ved også, at jeg fortjener at blive behandlet bedre. Vores forhold har været præget af store skænderier, hvor jeg altid ender med at undskylde for ting, som jeg har “gjort” for lang tid siden. Et eksempel på dette er, at jeg var venner med min ekskæreste da vi begyndte at ses, og jeg en dag snakker med ham foran min “nuværende”. Oftest starter vores skænderier med, at jeg siger at jeg føler at han snakker grimt til mig, hvorefter han bruger gaslightning til at vende den over på mig. Og jeg ved det jo godt. Hvis jeg i et sådan skænderi bliver vred eller modsiger ham eskalerer det. Han kaster med ting, smadrer døre og køkkenlåger, og har op til flere gange spyttet mig i ansigtet, løftet mig op ad væggen, skubbet mig og kaldt mig adskillige skældsord. Sidst vi skændes, ville han tage sit eget liv. Han ligger sig ind i sengen og tager en masse piller, og jeg får ringet til en af hans venner som efterfølgende kommer og kører en tur med ham. Derefter siger jeg, at jeg tager hjem til min mor, hvorefter han kører fra lejligheden i raseri. Han sender en sms, hvori der står farvel. Jeg ringer efterfølgende til politiet, ude af den, bange og magtesløs. De finder ham efterfølgende, og jeg kommer hjem til ham i lejligheden. Jeg har netop fundet ud af, at jeg er gravid på dette tidspunkt og delt dette med ham, og han vil jo hjertens gerne beholde barnet. Jeg besluttede dog at få en abort, da jeg ikke kan sætte et barn i verden med en så ustabil faderfigur, og mig - der ikke evner at sige fra eller respektere mine egne grænser. Jeg er nu flyttet hjem til min mor, og jeg forsøger så ihærdigt at give slip på ham. Men til trods for alle hans dårlige sider, er han inderst inde en fantastisk mand, der bare har så ondt i sjælen. Og jeg har så ondt af ham. Hvis ikke jeg kan hjælpe ham, hvem kan så? Men jeg ødelægger mig selv, og jeg kan ikke mere. Men lige så lidt, som jeg kan holde til dette, lige så lidt kan jeg fastholde mig selv i, at jeg skal gå fra ham. Jeg føler mig så svag og så svigtet. Og jeg kan simpelthen ikke regne ud, hvordan jeg skal komme videre.

Kære du.

Mange tak for dit brev!

Du skriver, at du forsøger at gå fra din (eks)kæreste, som du har været sammen med i 1,5 år, og at I har et turbulent forhold. Du skriver også, at du har svært ved at gå fra ham og du beskriver forskellige episoder, hvor du og din (eks)kæreste har skændtes, hvor han har kastet med ting, smadret ting, kaldt dig skældsord, spyttet dig i ansigtet, løftet dig op ad væggen og skubbet dig.

Du skriver også, at du føler dig svag og svigtet, og at du har svært ved at regne ud, hvordan du skal komme videre.

Først vil jeg gerne starte med at skrive til dig, at det er rigtig godt, at du rækker ud og deler din historie. Det er virkelig modigt af dig og det er allerede et skridt på vejen til, hvordan du kommer videre. Jeg vil forsøge på bedst mulig måde, at give dig gode råd og vejledning til, hvordan du kan komme videre.

Ud fra hvad du skriver, at du har oplevet i jeres skænderier, får jeg lyst til at fortælle dig om psykisk og fysisk vold:

Fysisk vold er noget, som du kan mærke fysisk på din krop, det er en vold som forårsager fysisk smerte. Fysisk vold kan være alt fra at blive nevet, skubbet og spyttet til lussinger, spark, slag og vold med en fysisk genstand.

Psykisk vold kan for eksempel omfatte vedvarende ydmygelser, kontrol, følelsesmæssig manipulation og trusler. Det kan være at blive styret af sin kæreste eller sine forældre og fx ikke selv få lov til at træffe sine egne valg.

Jeg kan sagtens forstå, at du har svært ved at gå fra din (eks)kæreste til trods for jeres turbulente forhold. Det kan jeg fordi, at det er ganske naturligt, at have svært ved at give slip på tryghed og kærlighed til den, man elsker. Uanset hvordan, de behandler en.

Konsekvensen af det kan være, at man går rundt og føler sig svigtet af den, der udsætter en for volden, fordi man netop ikke regner med, at den person man elsker opfører sig sådan. Det er ganske naturligt, at man kan opleve, at have svært ved at give slip på den tryghed og kærlighed, der har været og som stadigvæk er der sommetider. Derfor kan jeg også sagtens forstå, at det kan være svært at gå til trods for jeres turbulente forhold.

Derudover er det også ganske naturligt, at man kan føle sig svag, fordi at man jo godt kan se, at det man bliver udsat for, ikke er okay. Tanker og spørgsmål som, hvorfor går jeg ikke bare fra ham eller hvorfor finder jeg mig dog i det? kan opstå og det kan netop gøre, at man føler sig svag. Mon du kan relatere til det?

Du skriver, at han kan finde på at gaslighte dig og vende skænderiet over på dig. Kontrol og manipulation er som skrevet også et tegn på psykisk vold, som kan være med til at nedbryde ens selvværd og opfattelse af, hvad der er rigtigt og forkert.

Gad vide om du mon kan nikke genkendende til de ovenstående ting, og hvorfor det netop kan være svært at gå?

Du spørger om, hvem der så kan hjælpe din (eks)kæreste, hvis du ikke kan. Der findes rigtig mange tilbud til personer, der har PTSD. Måske det ville være en idé at din (eks)kæreste får professionelt hjælp, sådan så han også kan få hjælp til, at hans væremåde ikke går udover dig eller andre relationer. Ud fra hvad du skriver, lyder det ikke som et sundt forhold, du har været i/er i uanset om din (eks)kærestes væremåde overfor dig skyldes hans PTSD eller ej. Måske det er tid til, at du hjælper dig selv fremfor din (eks)kæreste? Det synes jeg allerede, at du er godt på vej til, når du har taget modet til at skrive til os.

For at vende tilbage til dit spørgsmål om, hvordan du skal komme videre, får jeg lyst til at dele disse tanker med dig:

Jeg synes, at det er rigtig fornuftigt, at du er taget hjem til din mor. Det vidner også om, at du er stærk og evner at sige fra. Selvom det måske kan virke svært at nikke genkendende til det så, ud fra hvad jeg læser, er der episoder, hvor du faktisk er god til at sætte grænser og lytte til dig selv. Det er vigtigt at huske på selvom du elsker ham.

Du skriver også, at du fortjener at blive behandlet bedre og det er jeg HELT enig i. Det er rigtig godt, at du faktisk godt ved, hvad du fortjener og det er enormt vigtigt at holde fast i den tanke. Hvis det bliver svært, at regne ud, hvordan du skal gå fra ham, kan du stille dig selv spørgsmålet om, hvorfor du netop fortjener at blive behandlet bedre - på den måde kan du minde dig selv om det, når det hele føles svært.

Derudover vil jeg gerne understrege overfor dig, at det ikke er i orden at udøve vold til trods for, at man har ondt i sjælen og lider af PTSD. Det er ikke en undskyldning for, at behandle andre mennesker dårligt. Du har helt ret i, at det kan sætte sin spor i måden man ser verden på, men konsekvenserne som du mærker, er ikke i orden. Ud fra hvad du skriver, kan det tyde på, at hans voldelige væremåde allerede har haft mange konsekvenser for dig.

Jeg bliver nysgerrig på, om du mon har andre at tale med dit forhold om? En veninde, en lære på din skole eller andre?

Mit bedste råd til dig er, at du bliver ved med at tale om det, du har oplevet og huske dig selv på, at det ikke er i orden at udøve vold uanset hvad. Vi har faktisk en chat og en telefon, som man kan skrive eller ringe til. Jeg tænker på, om du ikke kunne have lyst til at tage kontakt til os der? Så kan vi hjælpe dig endnu mere på vej til, at komme ud af dit forhold.

Vores chat har åbent hver dag fra klokken 17-20 og vores telefon har åben fra mandag til torsdag fra 17-20.

Jeg håber, at du kan bruge mit svar til noget!

De varmeste hilsner
Nanna, Bryd Tavsheden