Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

17

Dato

22/01/2023

Mine forældre siger, at jeg er dum

hej ...
min forældre siger altid at jeg er domt men problem er at jeg har ikke en høj iq hvad kan jeg gør.

Svar

Kære du.

Mange tak for dit brev hvori du skriver, at dine forældre altid siger, at du er dum, men at problemet er, at du ikke har en høj IQ. Du spørger derfor, hvad du skal gøre.

Jeg er rigtig glad for, at du skriver herind og spørger om hjælp. Det må ikke være sjovt, at blive kaldt dum af sine forældre altid. Du skriver, at problemet er, at du ikke har en høj IQ og jeg bliver nysgerrig på, om du tænker, at det derfor giver dem ret til, at kalde dig dum? Det synes jeg nemlig ikke. Man er nødvendigvis ikke dum, fordi at man ikke har en høj IQ. Jeg synes tvært imod at du er rigtig klog, at du har skrevet herind til os.

Så hvad kan du gøre?

Jeg bliver nysgerrig på, om du mon har fortalt dine forældre, hvordan det påvirker dig, når de kalder dig dum? Det synes jeg ville være en god ide, at tale med dem om. Hvis du ikke har lyst til at tale med dem om det, vil jeg råde dig til at tale med en person, som du er tryg ved om det. Det kunne eventuelt være en lære på din skole, en veninde, et familiemedlem eller en helt tredje.

Hvis du har lyst er du også meget velkommen til at skrive til os på vores chat. Vi vil meget gerne hjælpe dig endnu mere på vej til, hvad du skal gøre, hvis du har behov for det.

Og så vil jeg igen huske dig på, at det er meget klogt og modigt, at du har skrevet herind og deler dine problemer!

Jeg håber, du kan bruge mit svar til noget.

De varmeste hilsner
Nanna, bryd Tavsheden