BREVKASSE

Pige

18

21/02/2023

Har været udsat for noget, som jeg ikke ved om er seksuelt overgreb

Hej Bryd Tavsheden.
Jeg kalder mig selv A. Jeg har I start september været udsat for noget, som jeg ikke ved om er seksuelt overgreb. Jeg er meget i tvivl og jeg kender personen fra skolen, FGU.

Jeg var i byen da jeg møder ham, jeg kalder O. Han har intet sted at sove så han spørger, om jeg har et gulv at sove på. Det suger jeg ja til, da jeg kender ham og sådan.

Han begynder i løbet at aftenen på at kysse mig, første gang prøver jeg at trække væk, men det lykkedes ikke. De andre gange stivner jeg og måske kysser jeg lidt igen, fordi jeg er så bange og ikke ved, hvad jeg skal gøre.

Så tager vi hjem til mig efter han har kysset mig utallige gange. Der ligger en madras på gulvet, som personalet på mit bosted har sørget for. (Jeg bor på bosted grundet psykisk sygdom ifa borderline, angst og spiseforstyrrelse anden). Han lægger sig så op i min seng, begynder at tage bukserne af og begynder at hive i mit tøj. Jeg prøver på at beholde tøjet på, hvilket heldigvis lykkedes. Han putter sine fingre I min mund og kysser mig. Jeg kan slet ikke være I det og føler det er så ubehageligt. Så falder han i søvn ovenpå mig. Havde han ikke gjort det, tror jeg, vi havde haft sex. Jeg er stadig Virgin og havde på dette tidspunkt heller aldrig kysset med nogen.

Jrg prøver at overtale ham til at lægge sig ned på madrassen og gå i seng, men det siger han nej til utallige gange. Der er ingen øjenvidner eller noget, men han siger klart nej til at gå ud af min seng.

Kl 5 om morgenen havde jeg stadig ikke sovet, fordi jeg var så bange. Heldigvis får jeg ham vækket og han bliver sur og går.

Det skal lige siges, at han var stang bacardi.

Jeg kunne i mange måneder herefter ikke sove med min hovedpude, fordi en lugtede af ham. Jeg får angst af at se ham eller høre hans navn. Nu er han begyndt i min klasse på FGU igen, og jeg blev nødt til at tage hjem tidligt, fordi jeg fik et voldsomt panikanfald.

Det, han gjorde, var jo ikke mere end at kysse mig og prøve at rive tøjet af mig. Alligevel gav det mig enormt meget angst og jeg var bange mange måneder efter. Faktisk turde jeg ikke tage i byen, i frygt for at møde ham igen.

Jeg ved godt, der ikke er meget i det, men det var der for mig. Jeg gik kvalme, jeg kunne ikke være I mig selv og kan ikke se på ham, uden at genleve episoden og få meget angst over det.

Jeg er også meget i tvivl om, om det overhovedet var et overgreb eller om det er mig, der piver.

Af denne grund har jeg også valgt ikke at anmelde ham. Jeg ved slet ikke, om der overhovedet er grundlag for det eller om det er "voldsomt nok" for en anmeldelse. Han er trods alt ikke særlig gammel og han var meget fuld.

Jeg kan alligevel stadig i dag mærke hans hånd holde fast i min nakke og trække mig ind til ham. Stadig mærke hans tunge mod min, stadig mærke hans læber og hans fingre i min mund.

Derfor søger jeg hjælp hos jer. Jeg er så splittet, for en anden ung på mit bosted taler for at anmelde ham, men jeg føler ikke, at det var et "rigtigt" overgreb, ds vi ikke havde sex. Alligevel har jeg de her følelser, men jeg ved også, at borderline diagnosen forstærker mine følelser enormt meget.

Hvad skal jeg gøre? Er det et overgreb eller er det bare et uheldigt tilfælde? Hvad kan jeg gøre for at få det bedre med det? Jeg er fyldt med tvivl og spørgsmål, jeg håber I kan hjælpe og fortælle mig, hvad det bedste er at gøre i denne situation.

Mvh A.

Kære A

Tusind tak for dit brev. Det er megasejt at du skriver ind til os.

Du fortæller, at du er blevet tvunget til våde kys og til at få en andens fingre ind i din mund. At du tydeligt har sagt nej og tydeligt bedt vedkommende forlade din seng.

Uanset, at du har givet ham lov til at sove på dit gulv, eller du har kysset lidt igen, mens I var i byen, så giver det ham ingen ret til at påtvinge sig selv på dig på den måde. Du siger udtrykkeligt nej og det skal han respektere.

Du fortæller også, at det lykkedes dig at beholde tøjet på og der skete heldigvis ikke noget. Han var så fuld at han faldt i søvn oven på dig. Det er jeg glad for at høre. Og det er vigtigt for mig, at sige at det ikke betyder at det ikke var noget særligt.

Din oplevelse af at blive tvunget til noget du ikke brød dig om, oplevelsen af at dit nej ikke blev respekteret og din frygt for, hvad der kunne risikere at ske, kan næppe beskrives som ”ikke noget særligt”. Så det er virkelig godt at du tager dig selv og dine følelser alvorligt.

Det bekymrer mig at høre, at de voksne på dit bosted ikke virker til at tage dine følelser alvorligt og forsøger at slå det hen. Netop fordi det, som du skriver, påvirker dig ekstra fordi du har en psykiatrisk diagnose. Jeg håber du føler du kan tage det op igen med de voksne på dit bosted, eller måske en lærer på FGU.

Det der kunne være godt, var hvis du kunne få hjælp til at tale med O. om det der er sket. Jeg er sikker på at han vil blive ked af at høre, hvor meget det påvirker dig. Uanset har du brug for at få det ud af dit system, så du kan gå på FGU uden at frygte at støde på ham og få det dårligt.

Og så lige en bemærkning til det med at anmelde ham. Det kan du naturligvis godt. Men jeg synes du skal tænke over om det vil være det, der hjælper dig til at få det bearbejdet og ”ud af systemet”.

Håber mit svar hjælper dig i dine overvejelser. Husk du er altid er velkommen til at skrive ind på vores chat. Vi har åben alle hverdage fra 17-20.

Med venlig hilsen
Lotte
Bryd Tavsheden