Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

12

Dato

21/02/2023

12 Årig pige bryder sig ikke om, at blive kysset af sin veninde

Hej jeg er en pige på 12 og har en veninde som INGEN kan lide det ved jeg fordi det snakker vi om nogle af os og ved godt det er dumt at bagtale men hun er så træls, at jeg ikke kan beskrive det. Men det er sådan hun vil gå og kysse mig fordi hun tror vi er bedste veninder og jeg bryder mig ikk om at blive kysset af en pige det er virkelig ubehaligt. Skal jeg sige det til hende for ved ikke hvordan. Håber i vil hjælpe

Svar

Hej, og tak fordi du skriver til os.

Du fortæller at du har en veninde, som ingen kan lide, hvilket du ved, da det er noget du og nogle andre du kender har snakket om. Du nævner også, at du ved at det er dumt at bagtale andre, men at du synes at hun er så træls, at du ikke kan beskrive det.

Ligeledes fortæller du, at hun gerne vil kysse dig, fordi hun tror i er bedste veninder. Det bryder du dig ikke om, da du ikke vil blive kysset af en pige, da du synes det er virkeligt ubehageligt. Du vil gerne have hjælp, men ved ikke om du skal fortælle din veninde det.

Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg synes det er mega sejt, at du kan sætte grænser for noget du ikke bryder dig om. Jeg synes også, at det er godt at du er bevidst om, at det er dumt at bagtale hende, selv om hun kan være træls. Jeg synes derfor, at det kunne være en god ide, at du tager din veninde til side og spørge om hun har tid til at snakke. Så kan du fortælle hende, at du ikke bryder dig om at blive kysset af hende, da hun er en pige. Hvis dette fortsætter efterfølgende, så synes jeg at du skal tage fat i en voksen, som du har tillid til i stedet for en veninde.

Håber du kan bruge mit svar og eller, er du altid velkommen til at skrive ind til os på chatten.

Med venlig hilsen
Bryd Tavsheden