Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Dreng

25

Dato

01/03/2023

Min mor siger ofte til mig at jeg er sart

Min mor siger ofte til mig at jeg er sart og at jeg misforstår tingene når hun jeg kommer med en tilbagemelding på noget hun har sagt.

Hun er næsten lige begyndt på en uddannelse som min bror og jeg føler hun har svært ved at overskue. Så når der er noget teknisk hun ikke kan finde ud af på computeren så beder hun tit min bror om hjælp. Hun giver tit udtryk for frustration over at hun ikke kan huske hvad hun har fået af vide hverken i skolen eller af min lillebror og hun påpeger tit at vi skal huske på alt hvad hun har gjort for os gennem alle årene og at vi burde skamme os over ikke at hjælpe hende nok noget som hendes venner/veninder (ifølge hende selv) også har sagt

Svar

Hej

Det jeg læser dig skrive er, at din mor virker til at have lidt overskud i hverdagen. Jeg læser også at din mor bebrejder jer for hendes manglende overskud.

Jeg tænker, at det må være en svær situation for dig at stå i, og at det også skaber både forvirring og skyldfølelse hos jer begge. Jeg læser i dit brev at du er bekymret for din mor, og du påtager dig ansvar for din mors velbefindende.

Jeg tænker, at det er vigtigt for jer begge, at turde at sætte grænser overfor hende. Samtidig tror jeg det ville være en god idé, at gøre det tydeligt for hende, at det virker til at hun har manglende overskud i hverdagen, og at hun måske burde få noget hjælp til at nå frem til hvad hendes manglende overskud bunder i. Her kunne psykoterapi måske være en løsning.

Prøv at tænk på hvad der mon er jeres ansvar i denne situation. Hun er jeres mor, og i er hendes børn. Burde rollerne i denne sammenhæng egentlig ikke være omvendt? Hvis en god ven kom til dig med denne problematik hvad ville du så råde ham til?

Jeg vil gerne slutte af med, at sige at det ikke er jeres ansvar, at hun klare sig godt i skolen.

Hvis i har flere spørgsmål er i velkomne til at skrive.

Husk at selvom det er svært, ville det også være for jeres mors bedste, at hun ikke giver jer skylden for hendes manglende overskud på den nye skole.

Mvh. Bryd Tavsheden.