BREVKASSE

Pige

25

04/03/2023

Mor er udsat for psykisk vold.

Min mor er i meget usundt forhold, men hun vil ikke indse det.

Hej,
Min mor har været sammen med sin mand i over 10 år nu, og så længe jeg kan huske, har han altid behandlet hende dårligt.
Hun får altid skylden for alverdens mest ligegyldige ting, han har altid en sur tone, og bliver sur på hende, hvis han har en dårlig dag (hvilket han har det meste af tiden).
Hvis hun prøver at komme med løsninger til er problem han har, så ender han næsten altid med at råbe af hende, for så bliver det hendes skyld, hvis løsningen ikke er god nok.
Han bebrejder hende for alle små ting hun gør og ikke gør forkert.
Ofte kan han også finde på at rette og til nærmelsesvist gøre grin med hendes udtalelser, fordi hun snakker med en udenlandsk accent, og det gør han gerne når der er gæster til stede.
Han overbeviser hende også tit om at det er hende der tager fejl (han prøver ved os i hjemmet, men det virker aldrig så godt), selv hvis jeg ved hun har ret i hvad end argumentet er, og min mor tillader bare det hele og lader sig underkue. Det er altid hende der skal tilpasse sig ham, og det er altid ham der ved bedst.
der forventes også at min mor laver mad og gør rent derhjemme, selvom hun ofte er senere hjemme fra arbejde end han er. Sådan noget gør han kun når der er gæster tilstede.
Det er blot nogle eksempler fra hverdagen.

For nylig har min mors mand skældt voldsomt ud på min bror og jeg, om hvor forfærdelige vi er at bo med - fx. At vi aldrig bidrager med noget, at vi bruger alle deres penge på strøm, vand, mad osv, selvom vi har tilbudt at betale for den tid vi bor hjemme lige nu, inden vi har sparet op til at flytte et nyt sted hen (han har selv sagt at vi ikke skulle betale for noget, og at det var vigtigere at vi fik sparet op i stedet), og for første gang sagde min mor fra, og ville flytte væk fra ham, pga. hans opførsel.
Det holdte ca. 2 dage, inden hun besluttede sig for, at hun gerne ville blive med ham alligevel.

Min bror og jeg har fortalt hvordan vi har det med det hele (jeg har gjort det bekendt flere gange før, at jeg synes han behandler hende elendigt), men hun lukker helt af for alle vores argumenter, og lover at det aldrig vil ske igen. Det har hun også lovet før, når han flippet ud på hende, og jeg har påtalt hvor uretfærdigt han behandler hende.

Mit spørgsmål er, hvordan får jeg hende til at indse, hvor usund han er for hende? Han behandler hende ikke som et ligeværdigt menneske, han taler til hende, som om hun er dum, og hun tillader det gang på gang?
Jeg føler mig så magtesløs, det er som at snakke til en mur og forvente et svar.
Hvad gør jeg?

Kære pige på 25 år.

Tak for dit brev og for at du har et stort ønske om at din mor får et liv uden psykisk vold.

Først vil jeg skrive at det er svært at få andre mennesker til at handle anderledes end de gør.
Forandringer er en proces.

Dernæst vil jeg skrive at du og din bror er meget ansvarlige for jeres mors velbefindende.
Det lyder på dit brev som at jeres mor ikke er født dansk, så jeg tænker at I måske kunne tale med jeres mor om hvordan kvinde rollen er, der hvor hun er vokset op. Er det sædvane at kvinden er manden underdanig ? og er kvinder meget afhængige af en mand ?
For jeres mor har jo sin opvækst med sig og det kan være svært at ændre.

Måske kan flere snakke om jeres mors baggrund blive til et grundlag for at tale om at det kan være andreledes at være kvinde i Danmark i 2023, end det som hun har oplevet.
Måske har jeres mor ikke lyst til at være alene, måske er hun nervøs for om hun kan klare sig, eller om at blive ensom. Og måske er hun glad for ham og derfor accepterer hun hans adfærd.

Måske kan I tale om lejligheds leje og priser på bolig, tale om at hun jo tjener penge.

Og måske spørge jeres mor om hvad hun gerne vil og drømmer om.

Måske forsikre hende om at I vil støtte hende hvis hun vælger at forlade sin mand. Men I kan ikke forlange det, hun skal jo selv træffe sine valg.

Jeg tænker også at det er vigtigt at I ikke skælder hende ud, eller opgiver at tale om hendes liv. Det er meget vigtigt at I bliver ved med at være der for hende, fordi jeres mor har brug for sin egen proces, og den tror jeg kunne være på vej. Du skriver at hun for første gange sagde fra og ville flytte. Hun gjorde det ikke, men det er måske et skridt henimod at hun siger fra overfor sin mand.

Og så er I mega seje at I siger fra overfor ham og påpeger, at han havde sagt et om at I boede der og så siger noget andet. Det er flot at I kan holde ham fast på at han skifter mening.
Og flot at I kan sige til ham at han taler dårligt til jeres mor. Det tænker jeg at I skal blive ved med, og samtidig gøre det på en ordentlig måde, så der ikke opstår konflikter.

Jeg håber for jer at I kan blive ved med at støtte jeres mor.

Mange hilsner

fra Brevkassen.