Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
13
09/10/2019
Selvmordstanker
Hej jeg er 13 år
Jeg er en pige på 13 og jeg selvmordstanker, men spøger mine venner om hvad jeg skal gøre, de vil bare have jeg skal stoppe med det, men jeg skære også i mig selv.. Hvad skal jeg gøre?
Hej pige, 13 år
Tak for dit brev. Jeg er rigtig glad for, at du skriver til os med disse frygteligt svære tanker, for det er ikke noget man må gå med alene! Det er meget modigt af dig.
Det lyder som om, det er noget du har talt med nogen venner om, så du har åbnet lidt op for det. Har du talt med dine forældre også, eller måske en ældre søskende eller en god lærer? Det er rigtig vigtigt, at du ikke går med disse tanker alene, og at du kan få noget hjælp hos nogen du er tæt på. Hvordan lyder det, at kontakte en voksen i din omgangskreds?
Jeg er ked af at høre, at du også skærer i dig selv, det lyder som om du går og har det ret svært, så jeg er glad for, at du nu her hos os bryder tavsheden og rækker ud efter nogle råd og hjælp til at få det bedre. Det er virkelig stærkt af dig at søge hjælp. Jeg vil råde dig til at kontakte Børnetelefonen (www.bornetelefonen.dk) på telefon eller chat, eller endnu vigtigere, hvis du pludselig står med disse tanker og overvejelser og har brug for at tale med nogen med det samme, simpelthen at ringe til Livslinjen, for det er så hamrende vigtigt at have nogen at tale med, når de svære tanker presser sig på. De har tlf. nr. 70201201.
Jeg ønsker dig alt det bedste, og husk at livet er værd at leve selv gennem de svære tider!
Kærlig hilsen Emilie