Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

30

Dato

11/03/2023

Jeg bange for at vores barn arver min kærestes vredesudbrud

Kære brevkasse,

Jeg har en kæreste, som jeg elsker højt og vi venter vores første barn.
Min kæreste er en varm, god og ansvarsfuld person men der har godt nok skulle slibes nogle kanter. En ting er at han er meget temperamentsfuld. Han bliver højlydt irriteret over ting og hvis feks der er noget han ikke gider, lyser det langt ud af ham. Begrebet "finde en grimasse der kan passe" er i hvert fald ikke noget der falder ham nemt. Det har ledt til utrolig mange konflikter i vores forhold. Og nogle gange har det udfordret mit forhold til min mor, føler jeg. Min mor er en enlig dame på 72 år og en episode er at for nyligt bad hun min kæreste om at hjælpe ham med at sætte gardiner op. Det vil min kæreste slet ikke, men ja modvilligt ja. Jeg lovede jeg ville være til stede og støtte ham og gøre hvad han havde brug for. Da vi så kom ud hos hende, bandede og svovlede han, mens han satte gardinerne op, han var som en tikkende bombe. Både min mor og jeg var helt nervøse, jeg blev så stresset at jeg fik ondt i maven. Og til sidst efter et par gardiner gav han op og ville videre. Min mor sagde til mig at hun ikke turde spørge ham om noget mere og jeg er bange for hun vil trække sig fra os. Jeg snakkede med min kæreste om det og han kommer med al mulige undskyldninger og synes også vi er utaknemmelige over hans hjælp, men jeg synes det hele falder lidt til jorden når han oser så langt væk af surhed. Min mor siger til mig: det er synd for dig, det bliver hårdt for jer. Og det værste er jeg føler, han vil aldrig være sådan over for sin egen familie
Jeg ville sådan ønske og er meget overrasket over hvorfor han ikke kan styre sin attitude på den måde eller bare sige ordentligt fra. Og i sidste ende er jeg bange for vores barn skal arve de vredesudbrud han har. Vi går lige nu i et par kursus og han går også til psykolog. Jeg ved han gør alt hvad han kan, men det er som om han hellere beder om tilgivelse end prøver at forbygge. Og jeg bliver så ked af det når han bliver vred på den måde. Og nogle gange synes han også jeg er for følsom, for han er bare "frustreret"
Hvad skal jeg gøre? Jeg bliver så ked af det.

Svar

Kære du,

Jeg kan hører du venter barn med din kæreste som tit kan være temperamentsfuld, hvilket der kan skabe konflikter og ubehagelige situationer i jeres parforhold. Kan godt forstå at du har et behov for at skrive herind, for at få dine tanker og følelser ud, især da i venter et barn sammen. Det lyder som et parforhold som kan være meget udfordrende for dig at være i til tider og at du er bange for at det ender med at gå ud over jeres barn.

Jeg kan godt forstå dine og din mors bekymringer, det må ikke være rart at være omkring når hans humør er en tikkende bombe og påvirker jer andre så meget. Jeg synes det lyder rigtig fornuftigt at i går til et par kursus og at han går til en psykolog. Af hvad jeg hører så får jeg lyst til at oplyse dig omkring psykisk vold. Psykisk vold kan fx omfatte vedvarende ydmygelser, kontrol, følelsesmæssig manipulation og trusler. Det kan være at blive styret af sin kæreste eller sine forældre og fx ikke selv få lov til at træffe sine egne valg, såsom hvilke venner man vil se og hvilket tøj, man ønsker at gå i. Psykisk vold kan have tendens til at eskalere over tid.

Jeg får også lyst til at oplyse dig omkring latent vold, det er en særlig form for vold, hvor du konstant frygter for, hvornår volden sker igen. Du vil forsøge at tilpasse din adfærd for at undgå, at volden opstår, fx ved at undgå at gøre/sige det, som du tidligere har erfaret udløste volden. Eller du tilsidesætter dine egne behov for at tilpasse dig den voldelige parts forventninger og ønsker. Her er nogle former for vold, som jeg får lyst til at spørge om du kan nikke genkendende til?

Jeg kan godt forstå din frustration over dit forhold, jeg vil meget gerne hjælpe dig. Jeg vil derfor hører om du havde lyst til at ringe ind på +45 44 45 20 90 eller skrive ind i vores chat mellem 17-20. Det ville nemlig være enormt godt så du kunne uddybe dit spørgsmål mere, så du kan få den bedste rådgivning.

Jeg håber, at du fik svar på det, du havde brug for!

Hilsen Bryd Tavsheden.