Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

13

Dato

19/03/2023

Jeg sagde nej og prøvede at skubbe ham væk.

Der er ingen som lytter og tror hvad jeg siger. Det er bare fordi han fortalte det først og sagde at jeg gerne ville. Men jeg sagde nej fra starten og også derude. Ingen tror på mig og mor skælder mig ud fordi jeg ikke må have sex med nogen endnu. Men jeg ville jo heller ikke han gjorde det selvom jeg sagde nej og prøvede at skubbe ham væk. Skulle jeg bare have gjort det han ville? Så ville det nok ikke have været sådan her. Jeg tænker på det hele tiden. Please hjælp. Hvad skal jeg gøre?

Svar

Kære du

Først og fremmest, hvor er det godt at du skriver.
Sådan som jeg læser og forstår dit brev, så har du været udsat for en rigtig ubehagelig oplevelse, hvor dit nej og din historie ikke er blevet hørt. Det er ikke okay, at du har været udsat for dette, og det er virkelig modigt at du har skrevet dette brev.

Du fortæller at du tænker på det hele tiden, og det må være virkelig hårdt. Du fortæller også at din mor skælder dig ud fordi du ikke må have sex endnu. Det er aldrig rart at få skældud, særligt når man ikke har gjort noget forkert. Ved hun at du sagde nej til sex, men at han så gjorde det alligevel? Når det kommer til sex, er det, ifølge loven, vigtigt at begge personer har sagt ja til det. Siger man nej og har man ikke lyst, er det nej der gælder! Det er nemlig vigtigt for mig at understrege, at du altså ikke har gjort noget forkert, og at det ikke er din skyld at dette har fundet sted.
Du skriver at ingen lytter eller tror på dig. Har du fortalt det til andre end din mor? Jeg får lyst til at spørge, om du har nogen andre voksne omkring dig, som du kan snakke med? For eksempel, en lærer du stoler på. Det er nemlig vigtigt at du ikke går rundt med dette alene og at du bliver hørt.

Du er også velkommen til at skrive til os hos Bryd tavsheden i chatten eller ringe i hverdagene kl 17-20, hvor vores dygtige rådgivere sidder klar, hvis du har brug for det.

Jeg håber dette svar var til hjælp for dig <3

Med venlig hilsen, Bryd Tavsheden