Få hjælp Forlad siden Chatten er åben

BREVKASSE

Brevkassen er åben

Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.

Vi svarer inden for 24 timer

Brevkassen er anonym

SKRIV HVAD DU HAR PÅ HJERTE

Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?

Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.

Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen.  Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.

I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.

SE HVAD ANDRE SPØRGER OS OM

Pige

23

Dato

31/03/2023

Hvad ville jeg få ud af at melde psykisk vold til politiet?

Hej, jeg kom ud af et forhold for 1,5 år siden. Jeg har længe tænkt over de ting der skete i det forhold og når jeg fortæller andre om hvad han gjorde ved mig, så siger de at jeg skal melde det til politiet. Hvad ville jeg få ud af at melde psykisk vold til politiet, hvis han er en ex og jeg ikke har nogen beviser for hvad han gjorde fordi jeg slettede alt.

Svar

Hej og tak for dit brev!

Du skriver, at du er kommet ud af et forhold for 1,5 år siden og at du, når du taler med andre om, hvad der skete i forholdet, bliver rådet til at melde det til politiet. Du spørger om, hvad du ville få ud af at melde psykisk vold til politiet, når han er en ekskæreste og at du ingen beviser har på, hvad han har gjort.

Hvor er det godt, at du skriver herind, for det at skulle anmelde psykisk vold, kan godt være en omfattende affære. Så jeg vil forsøge at forklare det så godt som muligt for dig.

Det kan være en omfattende affære fordi, at der er en del betingelser, der skal være opfyldt, for at den psykiske vold er strafbart. Det er altså ikke enhver form for psykisk vold, der kan straffes efter straffeloven.

Det er derfor oh svært for mig at give dig et konkret svar på, hvad du vil få ud af at melde det til politiet. Måske du tænker, at du kan få ro og afslutning på det, du har oplevet, hvis du politianmelder det? Måske du tænker, at din ekskæreste bør straffes for det, han har gjort mod dig? Måske noget helt tredje? Uanset hvad så kan jeg sagtens forstå dig og de tanker er helt naturlige at have. Der er som skrevet forskellige betingelser for, om psykisk vold kan straffes og jeg har fundet en superfin hjemmeside, hvor du kan læse mere om disse betingelser på: https://anklagemyndigheden.dk/da/udsat-psykisk-vold. Du er meget velkommen til at kontakte os igen, når du har læst dem og så kan vi måske sammen blive klogere på, om det du har oplevet opfylder betingelserne for, om det kan straffes.

Det er dog vigtigt for mig at understrege over for dig, at selvom du måske ikke opfylder betingelserne, så er det ikke fordi, det du har oplevet ikke er slemt nok!! At have været udsat for psykisk vold er meget alvorligt og det gør mig rigtig glad at høre, at du tale med nogle om det og at du har skrevet herind. Det at få talt højt om og få sat ord på sine oplevelser kan være med til at man får det bedre.

Jeg håber, at min svar kan bruges! Hvis du får behov for det, så er du altid velkommen til at skrive et brev igen eller også har vores chat åbent alle hverdage fra 17-20 og vores telefon har åben mandag-torsdag fra 17-20.

De varmeste hilsner,
Nanna Bryd Tavsheden