BREVKASSE

Pige

20

03/04/2023

Min far udsætter mig for vold, og min mor virker ligeglad.

Hej brevkasse
Jeg er en pige på 20 år.. Jeg i 3.g på gymnasiet og skal til at afslutte... Jeg har det ikke så godt derhjemme, da min far til tider har hand voldelige tendenser.. Og min mor virker bare helt ligeglad med at han slår mig...
Jeg føler mig ikke rigtigt elsket af dem.. og når de ikke kan elske mig, hvem kan så? Derfor skærer jeg til tider i mig selv.. Jeg ved det er dumt og derfor vil jeg gerne stoppe..
Min lærer ved godt nogenlunde hvordan jeg har det herhjemne, og hun kender også til min selvskade... Hun har hjulpet med at dække over mig, sådan at jeg kunne komme til lægen med min selvsskade.. (Jeg måtte ikke komme til lægen for min far)...
Jeg synes at beslutningen om at tage til lægen, er en yderst rar beslutning... Men den gør mig også utrolig bange, for nu er jeg henvist til psykiatrien sådan at jeg kan få psykologhjælp så hurtigt som muligt...
Jeg føler mig presset på alle parametre for tiden... Skole, det med min far og selvskaden, jeg kan snart ikke overskue noget længere...
Jeg vil gerne flytte hjemmefra, jeg vil gerne have et bedre liv, jeg vil gerne leve op til mine egne og alle andres forventninger.. Jeg vil gerne det hele.. Men jeg kan ikke.. Det er som om at jeg bare går i en konstant tåge...

De venner og veninder jeg har, ved ingenting om hvordan jeg går og har det... Jeg har utrolig svært ved at håndtere mine følelser.. Jeg har utrolig svært ved at håndtere det som er svært for mig... Derfor har jeg virkelig svært ved at betro mig til folk.. Jeg vil hellere have at de tænker at jeg er den glade pige, da jeg ikke vil være et problem for andre... Jeg vil ikke fremstå svag... Det er nok også derfor jeg har svært ved at søge alvorlig hjælp.. Ja, fra f.eks. kommunen...
Ja.. Jeg er bare frustreret og jeg ved snart ikke hvor jeg skal gøre af mig selv...
.. tak for at læse med
bh
Anonym..

Hej Anonym,

Mange tak fordi du skriver ind. Det lyder bestemt ikke som en nem situation du står i, og jeg kan sagtens forstå at de hele er frustrerende og at du ikke lige ved hvad du skal stille op.

Du skriver at din har voldelige tendenser, og at din mor virker ligeglad. Du skriver også at du skærer i dig selv som resultat af at du ikke føler de elsker dig, men at du ved at det ikke er så godt, og at du gerne vil stoppe med selvskaden. Du skriver også at din lærer ved nogenlunde hvad der foregår, og at du har fået en masse hjælp af hende.

Når jeg læser dit brev hører jeg en pige der passer godt på sig selv. Jeg ved godt at det hele er svært, men du har formået at snakke med din lærer om det her, og det gør mig glad. Det er rigtig godt at du ikke står med det alene, fordi det lyder som om at det hele er lidt svært de her dage. Du skal ikke være bange for at være henvist til psykiatrien. De kan hjælpe dig rigtigt meget. De kan sørge for at du har nogle at tale med, og de kan hjælpe dig med hvad du skal stille op derhjemme. Jeg synes også det lyder som om at du har en rigtigt god hjælp i din lærer. Det lyder som du kan stole på din lærer og at hun er der for dig. Det ville jeg endelig holde fast i! Det er godt med gode mennesker omkring sig når man går igennem det du gør.

Du skriver også at dine venner og veninder ikke ved hvad der foregår. Du skriver at du har svært ved at håndtere dine følelser og at du helst ikke vil lade dem se hvordan du virkeligt har det, og at du ikke vil fremstå svag. Det er der ikke noget forkert i. Når man bliver udsat for vold og svigt, er det ikke nemt at snakke om. Det kan føles skamfuldt, og man kan hurtigt føle at man bebyrder sine venner. Derfor kan det føles nemmere at holde det for sig selv. Desværre kan det være rigtigt ensomt og hårdt at gå med sådan noget alene. Har du måske én eller 2 rigtigt tætte veninder/venner du kan tale med? Jeg tror du vil opleve at det er rigtigt rart ikke at være alene med det hele. Det er min erfaring at ens venner meget gerne vil være der for én, og at det faktisk hjælper rigtigt meget; også selvom det føles rigtigt ufedt at bede dem om hjælp.

Jeg synes du har gjort rigtigt meget godt for dig selv. Og jeg er glad for at du også skriver herind. Det viser at du er stærk, og at du gerne vil gøre hvad du kan for at komme et trygt sted hen i livet. Jeg håber ovenstående kan hjælpe dig lidt.

Her hos Bryd Tavsheden har vi også en samtaletilbud. I vores samtaleforløb, får du din helt egen rådgiver, som du kan tale med, gratis og anonymt. Vi hjælper dig med at bearbejde dine oplevelser, få styr på tanker og følelser og giver dig konkrete råd, til hvad du kan gøre i netop din situation.

Rigtigt mange voldsudsatte børn og unge har følt sig hjulpet i vores samtaleforløb. Du behøver ikke at fortælle os dit navn og samtalerne bliver mellem dig og rådgiveren. Du vælger selv om du vil komme alene eller sammen med en ven/voksen.

Samtalerne kan enten foregå online eller ved fysisk fremmøde. Det er helt op til dig hvad du har det bedst med.

Mvh
Bryd Tavsheden.