Brevkassen er åben
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriv til os anonymt eller læs tidligere breve og vores svar herunder.
Skriver du et brev i weekenden, svarer vi mandag kl 17.00. Har du brug for akut hjælp uden for vores åbningstid, så kan du kontakte Lev Uden Vold på 1888.
Brevkassen er anonym
Er du i tvivl om du har oplevet vold? Er du usikker på, hvad vold egentlig er? Har du en oplevelse med vold, som du har brug for at dele?
Så er du landet det rigtige sted, her i Bryd Tavshedens brevkasse. Når du skriver til os er det gratis og anonymt. Vi svarer inden for 24 timer.
Alle vores rådgivere ved rigtigt meget om vold og kan helt sikkert svare på dit spørgsmål og give dig et godt råd med på vejen. Vi oplever at rigtigt mange voldsudsatte børn og unge spørger os om vold og søger gode råd. I vores brevkasse, kan du derfor få hjælp til at finde ud af hvad du har oplevet og hvad du kan gøre, hvis du har oplevet vold.
I Brevkassen kan du også se, hvad andre har spurgt om, og hvilke svar vores rådgivere har givet dem.
Pige
33
09/10/2019
Kæreste der ikke samarbejder.
Min kæreste kommer sent hjem fra arbejde, og jeg sørger for at der er mad til ham hver dag. Nu er jeg på kursus i forbindelse med mit arbejde og kommer endnu senere hjem end han en dag om ugen. Jeg sørger for der er rester det bare skal varmes. Men i stedet vælger han at købe grillmad. Og kun til sig selv. Han synes nemlig ikke han skal bruge en halv time - til tre kvarter ( ved ikke lige hvordan det kan tage så lang tid) på at varme mad. Det betyder så at jeg selv kan gå i gang med at varme mad når jeg kommer hjem. Jeg påtaler det og spørger om han kan forstå at jeg bliver ked af det. Det gider han ikke svare på. Sidder på Facebook. Når jeg så spørger hvorfor han ikke vil svare ignorerer han mig bare. Dette er ikke første gang vi har en situation, der minder om denne.
Er det psykisk terror jeg er udsat for?
Kære kvinde på 33 år.
Nu er vi en brevkasse for børn og unge, men jeg svarer kort på dit brev.
Det jeg tænker er at din kæreste er optaget af sig selv og at jeres kommunikation om aftaler desværre er dårlig.
Er det sket en gang er det ikke psykisk terror. Psykisk vold og psykisk terror er mere alvorlig adfærd. Men derfor er det meget forståeligt at du befinder dig skidt i situationen.
Mit forslag er at du taler med din kæreste om hvordan I skal tale med hinanden og hvordan I skal være over for hinanden.
Hilsen Herdis.